Mark ved Gammel Ry

Okkergul pletvinge/Glanville Fritillary
Melitaea cinxia

En okkergul pletvinge gider ikke komme ud i dag. Den gemmer sig i græsset. Det er vist for blæsende og koldt. Den reagerer ikke på berøring og bliver sat forsigtigt tilbage på sit gemmested.

Okkergul pletvinge lever på overdrev, strandvolde, klinter, heder, overbevoksede klitter og lignende tørre blomsterrige arealer og overvintrer i fællesskab som halvvoksne larver i et tæt spind nær jordoverfladen.

Foderplanter: især lancetbladet vejbred (Plantago lanceolata), men også andre arter af vejbred, ærenpris (Veronica) og håret høgeurt (Hieracium pilocella).

Okkergul pletvinge er stærkt blomstersøgende, og i overskyet vejr eller sent på dagen sætter den sig ofte til hvile på farverige blomsterhoveder.

Okkergul pletvinge er lokalt talrig langs Sjællands nord- og nordvestkyst og størstedelen af Øst- og Nordjylland, men betydeligt sjældnere på Fyn og i Vestjylland. Hyppigheden svinger, men arten optræder tit i meget stort tal, både som larver og som voksne sommerfugle på gode lokaliteter. Uddød på Møn omkring 1960 , Bornholm omkring 1970, Lolland-Falster omkring 1980 og Sydsjælland sidst i 1980´erne. I voldsom tilbagegang på Fyn og Sjælland.

Beskyttelse af arten: Arten tåler ingen former for gødskning af lokaliteterne, der skal holdes åbne ved periodevis græsning eller andere forstyrrelser.

Skovrandøje/Speckled wood
Pararge aegeria

Skovrandøje flyver først i maj til først i oktober i 2-3 overlappende generationer årligt og overvintrer som puppe eller som halvvoksen larve i græsset.

Den lever i næsten al slags skov samt i haver og parker med mange træer.

Larvens foderplanter: mange forskellige græsarter, f.eks. hundegræs (Dactylus) og flitteraks (Melica).

Begge køn soler sig ofte med udslåede vinger. De søger nu og da til blomster (f.eks brombær) samt til saft fra sårede træer, overmoden frugt og honningdug.

Skovrandøje er først fundet i Danmark på Lolland sidst i det 19. århundrede. Spredte sig langsomt i de sydlige egne frem til 1930, hvorpå den i løbet af blot 10 år bredte sig meget hurtigt til den nuværende udbredelse. Sjælden og ustabil i Midt- og Vestjylland, på Læsø og Bornholm.



Grøn Busksommerfugl/ Green Hairstreak
Callophrys rubi

Grøn busksommerfugl er en tidlig art, der flyver fra sidst i april til midt i juni i én generation og overvintrer som puppe ved jordoverfladen.

Den træffes i mange forskellige landskabstyper fra tørre bakker og overdrev med gyvel til heder og hedemoser eller tørvemoser. På Øerne findes arten hyppigt især i tørvemoser og egentlige højmoser.

Larvens foderplanter: Larven kan leve på et utal af lave buske, men synes især at foretrække bølle ( Vaccinium uliginosum), tranebær (Oxycoccus palustris) tørst (Frangula alnus), gyvel
(Sorothamnus scoparius) og brombær (Rubus fruticosus).

I køligt solskin hviler arten med siden hældende mod solen, så det ser ud, som om sommerfuglen ligger på siden. Ses på pilerakler, forskellige kurvplanter, engelskgræs og andre blomster, men er ikke særlig nektarsøgende.

Den er lokalt talrig på passende lokaliteter i alle dele af Jylland. Betydelig mere lokal på Øerne, hvor den er i nogen tilbagegang. Ikke med sikkerhed kendt fra Ærø, Langeland, Møn og Bornholm. Genfundet på Horreby Lyng efter mange års fravær. I Nordsjællamnd kan den være talrig i små tørvemoser, f.eks. i Vangede Gammelmose (det første stykke natur der blev fredet i Danmark) eller i Bøllemosen.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998.

photo Gammel Ry, 24. maj 2009: grethe bachmann

ved Egtved Å

Aurora/Orange tip
Anthocharis cardamines

Aurora flyver fra sidst i april til sidst i juni og overvintrer som puppe i lav vegetation.

Den lever på blomsterrige og gerne fugtige steder med korsblomster. Forekommer også på mere tørre overdrev, langs skovveje og i villakvarterer.

Larvens foderplanter: skulper af engkarse (Cardamines pratensis), løgkarse (Alliaria petiolata), gåsemad (Arabidopsis thaliana) kalkkarse (Arabis), tårnurt (Turritis glabra) og mange andre korsblomstrede.

Begge køn tiltrækkes især af korsblomster som de senere lægger æg på.

Den er spredt og fåtallig i Vestjylland, men ellers udbredt og almindelig i det meste af landet. Arten har bredt sig og er blevet mere almindelig mange steder gennem de seneste år p.g.a. den nitrat-tolerante løgkarse, der har afløst engkarsen som artens vigtigste værtsplante.

photo Egtved, 9. May 2009: grethe bachmann

Lille Vildmose, Portlandmose

Lille ildfugl/Common copper
Lycaena phlaeas

Lille ildfugl flyver fra først i maj til først i oktober i 2-3 generationer. Arten kan træffes i hele perioden, men der er som regel få individer sidst i juni.

Den findes alle steder på ugødede arealer med mange blomster, men er særlig hyppig på let jord og den overvintrer som halvvoksne eller næsten voksne larver i lav, vissen vegetation.

Larvens foderåplanter: syre (Rumex acetosa) og rødknæ ( (R. acetocella), men også andre arter af skræppeslægten (Rumex).

Den soler sig ogfte i vegetationen eller på den bare jord. Begge køn søger ivrigt men kortvarigt til mange forskellige blomster.

Den er almindelig på passende lokaliteter og udbredt overalt i Danmark.
foto Lille Vildmose, Portlandmose 2. maj 2009: grethe bachmann

Store Økssø, Rold skov

Citronsommerfugl/ Common BrimstoneGonepteryx rhamni

Citronsommerfugl flyver i juli-oktober og igen efter overvintringen i marts-juni. En af årets tidligste sommerfugle, der som regel viser sig på de første solrige dage med temperaturer over 10 grader. Kan leve næsten et år som voksen sommerfugl .

Den lever i skove og krat med tørst eller vrietorn. Strejfer omkring og ses ofte i åbent blomsterrigt terræn., f.eks. på lucernemarker, hvor arten søger nektar inden overvintringen. Den overvintrer som voksen sommerfugl mellem tætte grene og løv.

Larvens foderplanter: tørst (Frangula alnus) eller vrietorn (Rhamnus cathartica).

Citronsommerfuglen er meget blomstersøgende, i sensommer især til kurveplanter som kåltidsel og andre tidsler samt til rødkløver og lucerne eller havernes sommerfuglebuske.

Arten er temmelig almindelig i hele Danmark, især i og omkring noget fugtige kratskove. Ret fåtallig i Vestjylland. Hyppigheden svinger fra år til år og arten kan strejfe vidt omkring og kan nå frem til selv små øer, hvor der ikke er permanente levemuligheder.


Grøn busksommerfugl/ Green Hairstreak
Callophrys rubi

Grøn busksommerfugl er en tidlig art, der flyver fra sidst i april til midt i juni i én generation og overvintrer som puppe ved jordoverfladen.

Den træffes i mange forskellige landskabstyper fra tørre bakker og overdrev med gyvel til heder og hedemoser eller tørvemoser. På Øerne findes arten hyppigt især i tørvemoser og egentlige højmoser.

Larvens foderplanter: Larven kan leve på et utal af lave buske, men synes især at foretrække bølle ( Vaccinium uliginosum), tranebær (Oxycoccus palustris) tørst (Frangula alnus), gyvel
(Sorothamnus scoparius) og brombær (Rubus fruticosus).

I køligt solskin hviler arten med siden hældende mod solen, så det ser ud, som om sommerfuglen ligger på siden. Ses på pilerakler, forskellige kurvplanter, engelskgræs og andre blomster, men er ikke særlig nektarsøgende.

Den er lokalt talrig på passende lokaliteter i alle dele af Jylland. Betydelig mere lokal på Øerne, hvor den er i nogen tilbagegang. Ikke med sikkerhed kendt fra Ærø, Langeland, Møn og Bornholm. Genfundet på Horreby Lyng efter mange års fravær. I Nordsjællamnd kan den være talrig i små tørvemoser, f.eks. i Vangede Gammelmose (det første stykke natur der blev fredet i Danmark) eller i Bøllemosen.



Nældesommerfugl, Map Butterfly
Araschnia levana
1. generation
Den orange forårsform (levana) flyver fra først i maj til midt i juni og den mørke sommerform (prorsa) fra midt i juli til sidst i august. Efter varme somre kan arten flyve en 3. generation i september.
Nældesommerfugl lever i skovbryn, lysninger, moser og frodige enge med nælder og overvintrer som puppe i lav vegetation.

Larvens foderplanter: stor nælde (Urtica dioica).

Flugten er livlig og urolig og sommerfuglen sætter sig ofte. Om foråret søger arten bl.a. til mælkebøtte og om sommeren især til tidselblomster og hjortetrøst.

Arten blev først opdaget i Danmark i 1881 på Lolland. Bredte sig siden til Sydsjælland og Fyn og fra midt i 1970´erne til hele Sjælland, hvor den nu er temmelig almindelig. Tidligere kun få fund i Jylland, men i de seneste år fundet på Samsø og flere nye steder i Øst- og Sønderjylland. Set på Bornholm i 1992.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998.

Alle tre sommerfugle fotograferet ved ny rydning ved Store Økssø, Nordjylland.
2. maj 2009: grethe bachmann

Citronsommerfugl

Rørbæk Sø, to citronsommerfugle flyver højt

foto 180409: gb

Gammel Ry

Dukatsommerfugl/Scarce Copper
Lycaena virgaureae


Dukatsommerfugl flyver i en langtrukken generation fra sidst i juni til først i september.

Den lever i blomsterrige skovlysninger og skovbryn, bakkede lyngområder, kystskrænter og lignende kuperet terræn med krat og mange blomster. Den overvintrer som æg på værtsplanten eller vissent plantemateriale i nærheden. Den spæde larve udvikles inde i ægget inden overvintringen.

Larvens foderplanter: almindelig syre (Rumex acetosa), rødknæ ( R. acetocella) og måske også andre arter af syre og skræppe (Rumex).

Arten søger især til blomster, især til blåhat eller kurvplanter som agertidsel, gyldenris, brandbæger, hvid okseøje og røllike.

Den optræder tit i små men talstærke kolonier på egnede lokaliteter. Der er kun et sikkert fund fra Fyn, og arten synes at være forsvundet fra Lolland-Falster i løbet af 1970´erne og 1980´erne. Derimod har den bredt sig betydeligt i Jylland i de seneste år.

foto Gammel Ry Juni 2007: grethe bachmann

Skyum Bjerge, Thy

Nældens takvinge/ Small Tortoiseshell
Aglais urticae

Nældens takvinge flyver sidst i juni til hen i oktober i én eller to generationer og igen i marts-juni efter overvintring.

Den lever overalt, hvor der er nælder, især ved bebyggelse. Strejfer omkring og kan træffes alle steder. Den overvintrer som voksen sommerfugl i hule træer, huler, kældre og ikke mindst uopvarmede rum i huse.

Larvens foderplanter: nælde (Urtica)

Begge køn søger til mange forskellige blomster, ikke mindst til hjortetrøst, tidsler og blåhat eller til asters, sommerfuglebuske og blomstrende krydderplanter i haven. Tiltrækkes desuden af gærende nedfaldsfrugt.

Danmarks nationalsommerfugl er velkendt og almindelig i alle dele af landet. Hyppigheden veksler noget fra år til år, bl.a. som følge af trækbevægelser.


Dagpåfugleøje/Peacock
Inachis io

Dagpåfugleøje flyver sidst i juli til sidst i oktober og igen i marts-juni efter overvintring.

Den ses overalt, men findes især på frodige steder med mange nælder omkring huse og i det åbne land. Den overvintrer som voksen sommerfugl i hule træer eller i uopvarmede rum i huse.

Larvens foderplanter: nælde (Urtica).

Søger ivrigt til blomster som hjortetrøst, tidsler eller sommerfuglebusk og tiltrækkes desuden af overmoden nedfaldsfrugt og gærende saft fra sårede og syge træer. Overvintrende individer er i stand til at frembringe en højlydt hvislen ved at gnubbe de stivhårede bagvinger mod basis af forvingernes underside. Lyden kan skræmme mus og flagermus væk.

Dagpåfugleøje er vidt udbredt og almindelig de fleste steder, men hyppigheden veksler. Som regel fåtallig på Bornholm og i Vestjylland, men foretager træk og kan derfor dukke op i store mængder hvor som helst i Danmark.


Almindelig blåfugl/ Common Blue
Polyommatus icharus

Almindelig blåfugl flyver fra midt i maj til midt i september i 2 eller 3 generationer. Den lever på alle typer af ugødede åbne og blomsterrige områder. Ses tit i stort tal på større vejskråninger, ubenyttede byggegrunde o.lign. steder og overvintrer som lille larve på foderplanten nær jorden.

Foderplanter: humlesneglebælg (Medicago lupulina), lucerne (M. sativa), rødkløver (Trifolium pratense), harekløver (T. arvense), almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) og andre ærteblomstrede

Almindelig blåfugl er vidt udbredt og almindelig overalt på passende lokaliteter. Den eneste blåfugleart, som er virkelig almindelig i hele Danmark.


Admiral/Red Admiral
Vanessa atalanta

Tilflyvere fra Sydeuropa ankommer i maj og juni, og danske efterkommere flyver fra sidst i juli til først i oktober.

Admiral kan som træksdommerfugl træffes overalt, men findes især på frodige steder i skovbryn og -lysninger samt alle steder med mange nælder i det åbne land. Den overvintrer som voksen sommerfugl. Mange individer trækker sydpå om efteråret, mens andre sætter sig til overvintring mellem tætte grene og tæt løv, f.eks. i vedbend. Normalt overlever admiralerne ikke den danske vinter, men enkelte klarer sig nu og da i de mildeste år.

Larvens foderplanter: nælde (Urtica).

Admiral søger til mange forskellige blomster og ikke mindst til overmoden nedfaldsfrugt og gærende saft fra sårede træer.

Hyppigheden veksler, men arten er den mest trofaste af Danmarks trækkende dagsommerfugle. Indflyvningen fra Sydeuropa i maj og juni er som regel ikke særlig bemærkelsesværdig, men efterkommerne i sensommeren kan optræde i store mængder visse år. Den er fundet i alle dele af Danmark.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998

foto Skyum Bjerge, Thy, 2008: grethe bachmann