Lille Vildmose og Storbonden

I Lille Vildmose er et fantastisk projekt igang. Når det er færdigt vil man kunne gå en lang tur over højmosen på gangbroer og se området fra udsigtspunkter og tårne.



Det specielle miljø og de få plantearter afgør hvilke dyr, der lever på højmosen. Engpiberen, regnspoven og tranen yngler i Lille Vildmose. Desuden flyver tårnfalken og mosehornuglen omkring på udkig efter føde, og ind imellem kommer krondyr og rådyr frem fra skov og krat for at græsse. Ved små vandhuller myldrer det med guldsmede og andre vandinsekter, og over mosen flakser sommerfuglene – hvoraf moseperlemors-sommerfuglen, moserandøjet og bølleblåfuglen kun findes i større antal på højmoser.


Moseperlemorsommerfugl /Cranberry Fritillary
Boloria aquilonaris

For yderligere informationer se: Lille Vildmose.
Det er Danmarkshistoriens største og dyreste fredning, Lille Vildmose i Østhimmerland - den er til gavn og glæde for os allesammen og for den uvurderlige og sårbare flora og fauna i det store naturområde.

Selv om alt er vedtaget ved lov, kan der opstår besværligheder ved gennemførelsen af naturprojekter. Det måtte Aalborg Kommune sande. Danmarks Naturfredningsforening fortæller i Natur og Miljø nr. 3/september 2008, at en nordjysk industrilandmand fik mere end 2 millioner kroner i erstatning for at lade være med at sprede gødning, bruge sprøjtegifte og så på sine arealer nær udkanten af Tofte Mose. De tidligere tørvemarker, der kaldes Smidie Fenner, skal nemlig genoprettes til våd mosenatur. Alligevel lod landmanden maskiner køre ud i området klos op ad Tofte Mose, der er en af Nordeuropas bedst bevarede højmoser, hvorefter der blev spredt gødning og sået.

Aalborg Kommune har nu meldt landmanden til politiet og påbudt ham at høste de ulovlige afgrøder. Desuden skal han støvsuge de øverste centimeter af arealerne væk for at fjerne de for højmosen yderst skadelige rester af gødning. Men industrilandmanden har nægtet ethvert samarbejde med myndighederne. Derfor vil kommunen selv høste og rydde op hvorpå storbonden vil få tilsendt en regning på godt 150.000 kroner for arbejdet.

Kilde: Natur og Miljø nr. 3, september 2008.

tekst : grethe bachmann
foto juli 2008: grethe bachmann

Pas på vores dejlige sommerfugle

Almindelig Blåfugl


Dagpåfugleøje


Dukatsommerfugl


Tidselsommerfugl


Nældens Takvinge, vores nationalsommerfugl


Storplettet perlemorsommerfugl, Hammer Bakker

Rødlisten over kritisk truede danske dagsommerfugle bliver måske udvidet i de kommende år af flere årsager. De danske dagsommerfugle er især truede, fordi deres levesteder forsvinder. Det gælder især de dagsommerfugle, som lever på tørre, sandede overdrev og på fugtige, blomsterrige enge. Hvis sådanne lokaliteter får lov til at gro til med buske og træer, er de ikke længere egnede som levesteder for sommerfuglene.

Men der findes andre risikomomenter nu, og de har noget med penge at gøre. De høje kornpriser betyder at incitamentet til at oppløje brakarealer er større end tidligere. Den midlertidige fjernelse af EU's krav om braklægning i 2008 har fået danske landmænd til at pløje hver anden af deres brakmarker op, og oppløjningen af brakarealerne fortsætter uden mindste hensyn til naturen. Ca. halvdelen af de arealer der tidligere var udlagt til brakmarker er allerede pløjet op. Hermed belastes vandmiljø og klima langt mere end forudsagt. Tidligere var det obligatorisk at tage nogle landbrugsarealer ud af funktion. Den ordning er blevet fjernet for høståret 2008, og al braklægning med tilskud finder nu sted frivilligt.

For naturen og den biologiske mangfoldighed har brakmarker en række positive og negative effekter, dog overvejende positive. Brakarealer der støder op til beskyttede naturtyper og småbiotoper øger disse naturtypers og biotopers beskyttelse.

Den omfattende reduktion af vore brakmarker betyder ikke blot en forværring for de danske ynglefugle, der er tilknyttet til landbruget, men også for vore dagsommerfugle - og for vores flora og fauna i det hele taget.

tekst og foto grethe bachmann

Hammer Bakker, Nørre Sundby

Storplettet perlemorsommerfugl/Queen of Spain Fritillary
Issoria lathonia

Hyppigheden af Storplettet perlemorsommerfugl veksler fra år til år og fra sted til sted. Den har gennem årtier været fåtallig eller manglet i det sydlige Danmark, men har haft en opblomstring i disse områder siden 1990, måske som følge af det (dengang) stigende antal brakmarker i landbruget. 2008: Desværre er levebetingelserne for storplettet perlemorsommerfugl blevet forværret på grund af det faldende antal brakmarker i landbruget.

Beskyttelse af arten: Som nævnt ovenfor vil levebetingelserne for Storplettet Perlemorsommerfugl forbedres betydeligt ved et stigende antal brakmarker i landbruget.

Dens levested er hyppigst i blomsterrige, ugødede områder på let jord, men også på agerland med brakmarker og mere leret jord. Den er omkringstrejfende og træffes tit uden for egentlige yngleområder. Flyvetiden er kontinuerligt fra først i maj til sidst i september i 3 generationer, der ikke er skarpt adskilte fra hinanden. Larvens foderplanter er almindelig stemoderblomst (Viola tricolor), agerstedmoderblomst (Viola arvenses) og undertiden havestedmoderblomst. Andre violarter benyttes sjældent.


Brunlig perlemorsommerfugl/ Small pearl-bordered Fritillary
Clossiana selene

Den er vidt udbredt og lokalt almindelig over næsten hele landet. Arten synes at være i stærk tilbagegang i de dele af landet, hvor land- og skovbrug er mest intensivt.

Beskyttelse af arten: Den trives godt på enge og fugtige overdrev i skov samt i små lysninger. Indførelse af stævningsdrift, hvor mange små parceller ryddes for træopvækst med 15-30 års mellemrum, vil kunne gavne arten. Desuden bør skovenge og fugtige overdrev i skove bevares.

Dens levesteder er enge, overdrev, hængesækmoser og hedemoser samt små lysninger eller brede vejrabatter i skove. Flyvetiden er 2 generationer fra sidst i maj til midt i juli og igen fra sidst i juli til sidst i august. Den er talrigst i 1. generation. Larvens foderplanter er violarter (Viola).


Skovperlemorsommerfugl (?)/High Brown Fritillary
Fabriciana adippe

Skovperlemorsommerfugl er næsten forsvundet fra Østjylland, Fyn og Nordsjælland gennem 1970'erne og 1980'erne. Den er lokalt hyppig i Nordvestjylland, Læsø, Midt- og Sydsjælland og på Bornholm.

Beskyttelse af arten: De tilbageværende gode lokaliteter bør holdes åbne og ugødede. Arten favoriseres af en blandet, ekstensiv skovdrift.

Dens levested er åbne, blomsterrige steder i skov og undertiden også på heder og overdrev. Flyvetiden er sidst i juni til sidst i august. Larvens foderplanter er violer (Viola).

Kilde: Michael Stoltze: Sommerfugle i Danmark 1997.

foto i juli 2008 Hammer Bakker, Nordjylland: grethe bachmann og stig bachmann, naturplan.dk

Hannenove Skov, Falster

Kejserkåbe/Silver-Washed Fritillary/ Argynnis paphia

Kejserkåbe er ret almindelig på Lolland-Falster, Møns Klint, Sydsjælland og Bornholm, men gik gennem 1970'erne og 1980'erne voldsomt tilbage i Jylland på Fyn, Vest- og Nordsjælland. I
Jylland findes den blandt andet i Bjerre Skov (se foto fra Bjerre Skov i artikel nedenunder) ved Horsens samt i Himmerland.

Beskyttelse af arten: Den kræver mange små og ugødskede lysninger. Den trives godt i skove med ekstensiv udnyttelse, f.eks. i stævningsskove, hvor der er mange lysninger i forskellige tilvoksningsstadier.

Kejserkåbes levested er skovbryn og skovlysninger, ofte i ganske små lysninger eller åben skov. Dens flyvetid er først i juli til sidst i august. Larvens foderplanter er forskellige violarter (Viola).


Det Hvide C/Comma/Polygonia c-album

Det Hvide C er som regel sjælden, men i perioder hyppigere. Hyppigheden påvirkes formentlig af tilflyvere fra Sverige hvor arten er almindelig.

Dens levested er skovlysninger, skovbryn, krat, parker og haver med brændenælder, humle eller elm. Flyvetid er sidst i juni til sidst i september og efter overvintring fra marts til juni. Larvens foderplanter er nælde (Urtica), humle (Humulus) og elm (Ulmus)


Hvid Admiral/White Admiral/Limenitis camilla

Hvid Admiral er temmelig sjælden, men lokalt og i visse år optræder den i stort antal. Den er talrigst i Nordsjælland, Lolland-Falster, Bornholm og Møn. Er ikke fundet på Fyn efter 1986. Der er kun enkelte fund fra Jylland og ingen senere end 1950.

Dens levested er skove med rigelige bevoksninger af almindelig gedeblad (kaprifolium). Flyvetid først i juli til først i august. Den bedste tid er som regel den 2. uge i juli. Larvens foderplanter er almindelig gedeblad (Caprifolium pericyclemum) og sjældnere dunet gedeblad ( L. xylosteum) eller snebær (Symphoricarpos rivularis).

Kilde: Michael Stoltze: Sommerfugle i Danmark 1997

foto Hannenove skov, Falster, Juli 2007: grethe bachmann

Sommerfugle på Purpursolhat og Salvie

Dagpåfugleøje/Peacock/Inachis io

Dagpåfugleøje er vidt udbredt og almindelig de fleste steder. Den er som regel fåtallig på Bornholm og i Vestjylland, men foretager træk og kan forekomme i store mængder hvor som helst i Danmark.

Dens levested er overalt, men især på frodige steder med mange nælder omkring huse og i det åbne land. Flyvetid er sidst i juli til sidst i oktober og igen i marts-juni efter overvintring. Larvens foderplanter er nælde (Urtica).


Citronsommerfugl/Common Brimstone/
Gonepteryx rhamni

Citronsommerfugl er temmelig almindelig i hele Danmark, især i og omkring fugtige kratskove. Den er ret fåtallig i Vestjylland. Hyppighed svinger fra år tiol år. Arten kan strejfe vidt omkring og kan nå frem til selv små øer, hvor der ikke er permanente levemuligheder.

Dens levested er skov og krat med tørst eller vrietorn. Strejfer omkring og ses ofte i åbent blomsterrigt terræn, f.eks. på lucernemarker, hvor den søger nektar inden overvintring. Larvens foderplanter er tørst (Frangula almus) eller vrietorn (Rhamnus cathartica).


Tidselsommerfugl/Painted Lady/Cynthia cardui

Hyppigheden af tidselsommerfugl er meget svingende alt efter tilflyvning fra syd. I visse år udebliver den, og den er fåtallig i de fleste år, men i gennemsnit optræder den i store mængder i Danmark ca. hvert 10. år. Den var uhyre talrig i 1988 og 1996. Fundert overalt i landet.

Den kan som træksommerfugl træffes overalt og yngler i alle slags åbne områder. I perioder med træk ses den især i stort tal på blomsterrige steder langs kysten. Tilflyvere fra Nordafrika ankommer i maj og juni eller (sjældent) i april. Danske efterkommere flyver fra sidst i juli til først i oktober. Larvens foderplanter er tidsler (Carduus og Cirsium) og mange andre kurvplanter samt nælde (Urtica) og flere andre lave planter.


Tidselsommerfugl og Nældens takvinge på purpursolhat

Ved Sankt Sørens Kirke på toppen af bakken i Gammel Ry er der mange sommerfuglevenlige planter i bede rundt omkring imellem gravstederne, og der er altid mange sommerfugle i sommerperioden på den kirkegård. Jeg har en fornemmelse af at dem der sørger for pasningen af stedet planter purpursolhat, salvie og lavende med mere, så der er nektar til både sommer-fugle, bier, humlebier og andre nektarsøgende insekter. Det ville være skønt hvis den gode idé bredte sig samtidig med at der eventuelt blev passet godt på de gamle kirkediger, der endu eksisterer.

foto august 2007 og 2008: grethe bachmann

Sommerfugle på Buddleia

Nældens takvinge/Small Tortoiseshell/ Aglais urticae

Nældens takvinge er Danmarks nationalsommerfugl og den er velkendt og almindelig i alle dele af landet. Hyppigheden veksler noget fra år til år, bl.a. som følge af trækbevægelser.

Dens levested er overalt, hvor der er nælder, især ved bebyggelse. Den strejfer omkring og kan træffes alle steder. Flyvetiden er sidst i juni til hen i oktober i én eller to generationer og igen i marts-juni efter overvintring. Larvens foderplanter er nælde (Urtica).



Tidselsommerfugl/Painted Lady/Cynthia cardui

Hyppigheden af tidselsommerfugl er meget svingende alt efter tilflyvning fra syd. I visse år udebliver den, og den er fåtallig i de fleste år, men i gennemsnit optræder den i store mængder i Danmark ca. hvert 10. år. Den var uhyre talrig i 1988 og 1996. Fundert overalt i landet.

Den kan som træksommerfugl træffes overalt og yngler i alle slags åbne områder. I perioder med træk ses den især i stort tal på blomsterrige steder langs kysten. Tilflyvere fra Nordafrika ankommer i maj og juni eller (sjældent) i april. Danske efterkommere flyver fra sidst i juli til først i oktober. Larvens foderplanter er tidsler (Carduus og Cirsium) og mange andre kurvplanter samt nælde (Urtica) og flere andre lave planter.


Dagpåfugleøje/Peacock/ Inachis io

Dagpåfugleøje er vidt udbredt og almindelig de fleste steder. Den er som regel fåtallig på Bornholm og i Vestjylland, men foretager træk og kan forekomme i store mængder hvor som helst i Danmark.

Dens levested er overalt, men især på frodige steder med mange nælder omkring huse og i det åbne land. Flyvetid er sidst i juli til sidst i oktober og igen i marts-juni efter overvintring. Larvens foderplanter er nælde (Urtica).


Flyvende Nældens takvinge

En sommerfuglebusk på en kirkegård i Thy tiltrak mange sommerfugle på en varm augustdag.
Det er en god idé at plante 'sommerfuglevenlige planter' og buske på kirkegården.

Sommerfugle har brug for at flyve fra det ene gode sted til det andet, og nu hvor brakmarkerne er blevet færre er det blevet endnu sværerre for dem at overleve. Ved Dragstrup kirke (se nedenunder) var det et fantastisk syn at se de mange Dagpåfugleøje og Nældens takvinge på Sankt Hansurt. Andre gode sommerfugleplanter på kirkegårde er fx salvie, purpursolhat, lavendel mm.

foto august 2007: grethe bachmann