Gammel Ry Juni 2009

Sortåret Hvidvinge /Black-Veined White
Aporia crataegi

Sortåret hvidvinge har et vingefang på 50-65 mm. På afstand ligner arten en stor kålsommerfugl, men den kendes på sin sejlende flugt og på de afrundede, hvide vinger, der næsten er tegningsløse bortset fra de mørke ribber. Den flyver fra sidst i maj til sidst i juli.
Den lever i alle typer åben skov og krat med bevoksninger af tjørn, røn o.lign. og overvintrer som halvvoksne larver mange sammen på værtsplanten i et solidt spind af silke og blade. Flugten er rolig og sejlende, gerne i et par meters højde. Den søger ivrigt til bl.a. tjærenellike, blåhat og kærtidsel. Hunnerne er ofte ombejlet af mange hanner.

Larvens foderplanter: røn (Sorbus aucuparia), tjørn (Crataegus), slåen (Prunus spinosus) og andre buske og træer.

Hyppighed og udbredelse: forekom mange steder på Øerne indtil c.a 1950, men derefter kun i Jylland, hvor den var sjælden omkring 1965. Siden har den bredt sig og er nu almindelig i store dele af Jylland. Efter 1990 er den atter begyndt at vise sig på Sjælland, og det er sandsynligt, at den igen vil dukke op på Bornholm og måske vise sig på Fyn og Lolland.

Kilde: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark, 1997.

foto juni 2009 Gl. Ry: grethe bachmann

Tustrupdysserne, Djursland

Lille Ildfugl /Common Copper
Lycaena phlaeas

Kendetegn: vingefang 25-30 mm. Let kendelig på sin ringe størrelse., de klare, rødgyldne forvinger med skarpkantede, sorte pletter og brede sorte sømme samt på de sorte bagvinger med brede, gyldne sømbånd. Små hunner af dukatsommerfugl og violetrandet ildfugl kan ligne arten lidt, men vingeundersiden hos disse arter er helt afvigende.

Variation: Mange individer har små, blå pletter på indersiden af bagvingernes gyldne sømbånd. De kan bestå af ganske få skæl eller være meget tydelige. I højsommeren er den sorte søm tit bredere og den gyldne farve kan være formørket af sort bestøvning. På visse lokaliteter forekommer en sjælden form, alba, hvor den gyldne farve er erstattet af en lys flødefarve.

Flyvetid: først i maj til først i oktober i 2-3 generationer. Arten kan træffes i hele perioden, men der er som regel få individer sidst i juni.

Levested: findes alle steder på ugødede arealer med mange blomster, men er særlig hyppig på let jord.

Overvintring: overvintrer som halvvoksne eller næsten voksne larver i lav, vissen vegetation.

Larvens foderplanter: syre (Rumex acetosa) og rødknæ (R. acetocella), men også andre arter af skræppeslægten (Rumex).

Adfærd: Den flyver hurtigt og uroligt og er svær at følge med øjnene. Den soler sig ofte i vegetationen eller på den bare jord. Begge køn søger ivrigt men kortvarigt til mange forskellige blomster.

Hyppighed og udbredelse: Den er almindelig på passende lokaliteter og udbredt overalt i Danmark.

Kilde: Michael Stoltze: Dagsommerfugle i Danmark, 1997.

foto Tustrup 12. september 2009: grethe bachmann

Sletterhage Syd

Guldhale/Brown Hairstreak
Thecla betulae

Guldhale flyver først i august til midt i september og undertiden endnu senere, flyvetiden begynder senere end hos nogen anden dansk dagsommerfugl.

Levested: overdrev og lysåbne kratskove og skovbryn med store bevoksninger af slåen eller mirabel.
Larvens foderplanter: slåen (Prunus spinosus), mirabel (P. ceracifera), og undertiden blomme (P. domestica), fuglekirsebær (P. avium) eller andre Prunus-arter.

Guldhale søger føde i form af honningdug. Søger dog også til tidsler, røllike, gyldenris, hjortetrøst, hedelyng og andre blomster eller til overmoden frugt (f.eks. gærende brombær, der endnu sidder på rankerne). Hunner, der har brug for megen energi ved æglægningen, ses oftere på blomster end hanner.

Hyppighed og udbredelse: kan stedvist og i visse år optræde i stort tal, men som regel fåtallig og svær at få at se. Temmelig vidt udbredt i Østjylland og på Øerne, hvor den især er hyppig på nordsjællandske kystoverdrev. I tilbagegang i landbrugsområder (måske pga pesticider) og forsvandt tilsyneladende fra Sydsjælland og Lolland-Falster i løbet af 1950´erne.

Kilde: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark, 1998

Hvis Guldhale er i tilbagegang pga pesticider, så er den måske en af vore danske sommerfugle, der er ved at uddø. Hvornår kan visse folk i regeringen og landbruget se længere end til deres egen næsetip? GB.


foto Guldhale: Sletterhage syd, på stien øst for Tyskertårnet,
4. August 2007: grethe bachmann.

Sommerfugle i lavendler

Tidselsommerfugl, Kaalsommerfugl, Nældens Takvinge
og en humlebi på lavendler en varm augustdag............

foto 200809: grethe bachmann

Mose i Rold skov, Nordjylland

Bølleblåfugl/Cranberry Blue
Vacciniina optilete

Bølleblåfugl flyver i én generation fra midt i juni til sidst i juli. Den lever i højmoser, hængesækmoser og fugtige heder med bølle eller tranebær og overvintrer som halvvoksen larve under et tranebærblad eller lignende sted lavt i mosevegetationen.

Larvens Foderplanter: mosebølle (Vaccinium uliginosum), tranebær ( Oxycoccus palustris) og muligvis andre and tørvemosernes dværgbuske.

Arten er ikke meget blomstersøgende, men begge køn ses dog af og til på blomster af tranebær, kragefod, rosmarinlyng eller klokkelyng.

Bølleblåfugl er meget lokal p.g.a. sin stærke tilknytning til næringsfattige moser. Den er i nogen tilbagegang på øerne. I Jylland er arten forsvundet en del steder i nyere tid, men dog også opdaget på adskillige nye lokaliteter.

Udbredelse i 2009 : Spredt i Jylland på passende lokaliteter. Almindeligst i Midt-Jylland omkring Silkeborg og i Vildmoserne. På Sjælland 2 lokaliteter omkring København, en ved Roskilde Fjord og i Holmegårds Mose. Arten findes også stadig et enkelt eller to steder på Fyn. I øjeblikket ikke kendt fra andre steder i Danmark. I tilbagegang.

Beskyttelse af arten: Der skal sikres en naturlig høj vandstand i de tilbageværende højmoser, så de ikke gror til, og højmosefladerne må ikke udsættes for græsning eller gødskning.



Moseperlemorsommerfugl/Cranberry Fritillary,
Boloria aquilonaris

Moseperlemorsommerfugl flyver fra midt i juni til sidst i juli. Den lever i højmoser, hængesækmoser og hedemoser med tranebær og overvintrer som spæd larve i lav mosevegetation, hyppigst på undersiden af et tranebærblad.

Larvens foderplanter: tranebær ( Oxycoccus palustris).

Inde på højmosefladen søger den til klokkelyng, men sommerfuglen strejfer en del omkring for at finde gode nektarplanter og ses tit på kragefod, kærtidsel o.lign. i mosernes randzone (laggen).

Den er forsvundet mange steder i takt med at højmoserne er blevet ødelagt. På Fyn og Sjælland er der nu kun henh. 4 og 3 lokaliteter tilbage. I Jylland er arten forsvundet mange steder mod øst, men trives relativt godt andre steder.

Beskyttelse af arten: Der skal sikres en naturlig høj vandstand i de tilbageværende højmoser, så de ikke gror til, og højmosefladerne må ikke udsættes for græsning eller gødskning. Mange lokaliteter er præget af drængrøfter, der bør kastes til. Ellers springer moserne i skov, fordi der kommer luft til tørven.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998

Seneste 200 observationer af Moseperlemorsommerfugl


foto Lille Vildmose, Portlandmose juni 2009: grethe bachmann

Lille Vildmose, Portlandmose, Nordjylland

Moserandøje /Large Heath
Coenonympha tullia

Moserandøje flyver fra midt i juni til sidst i juli. Den lever i højmoser og næringsfattige enge og hedemoser med kæruld og overvintrer som lille larve dybt nede i en tue.

Larvens foderplanter: tuekæruld (Eriophorum vaginatum) og andre halvgræsser.

Arten søger til kragefod og klokkelyng mv.

Moserandøje var uddød på Fyn ca. 1980 og forsvundet fra alle lokaliteter på Sjælland i løbet af 1960´erne og 1970´erne, bortset fra Holmegårds Mose.I Jylland er den ligeledes i tilbagegang, men forekommer dog endnu på nogle lokaliteter.

Beskyttelse af arten: Der skal sikres en naturlig høj vandstand i de tilbageværende højmoser, så de ikke gror til, og højmosefladerne må ikke udsættes for græsning eller gødskning.



Almindelig blåfugl/ Common Blue
Polyommatus icarus

Almindelig blåfugl flyver fra midt i maj til midt i september i 2 eller 3 generationer. Den lever på alle typer af ugødede åbne og blomsterrige områder. Ses tit i stort tal på større vejskråninger, ubenyttede byggegrunde o.lign. steder og overvintrer som lille larve på foderplanten nær jorden.

Foderplanter: humlesneglebælg (Medicago lupulina), lucerne (M. sativa), rødkløver (Trifolium pratense), harekløver (T. arvense), almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) og andre ærteblomstrede

Almindelig blåfugl er vidt udbredt og almindelig overalt på passende lokaliteter. Den eneste blåfugleart, som er virkelig almindelig i hele Danmark.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998


foto Lille Vildmose, Portlandmose, juni 2009: grethe bachmann

Mark ved Gammel Ry

Okkergul pletvinge/Glanville Fritillary
Melitaea cinxia

En okkergul pletvinge gider ikke komme ud i dag. Den gemmer sig i græsset. Det er vist for blæsende og koldt. Den reagerer ikke på berøring og bliver sat forsigtigt tilbage på sit gemmested.

Okkergul pletvinge lever på overdrev, strandvolde, klinter, heder, overbevoksede klitter og lignende tørre blomsterrige arealer og overvintrer i fællesskab som halvvoksne larver i et tæt spind nær jordoverfladen.

Foderplanter: især lancetbladet vejbred (Plantago lanceolata), men også andre arter af vejbred, ærenpris (Veronica) og håret høgeurt (Hieracium pilocella).

Okkergul pletvinge er stærkt blomstersøgende, og i overskyet vejr eller sent på dagen sætter den sig ofte til hvile på farverige blomsterhoveder.

Okkergul pletvinge er lokalt talrig langs Sjællands nord- og nordvestkyst og størstedelen af Øst- og Nordjylland, men betydeligt sjældnere på Fyn og i Vestjylland. Hyppigheden svinger, men arten optræder tit i meget stort tal, både som larver og som voksne sommerfugle på gode lokaliteter. Uddød på Møn omkring 1960 , Bornholm omkring 1970, Lolland-Falster omkring 1980 og Sydsjælland sidst i 1980´erne. I voldsom tilbagegang på Fyn og Sjælland.

Beskyttelse af arten: Arten tåler ingen former for gødskning af lokaliteterne, der skal holdes åbne ved periodevis græsning eller andere forstyrrelser.

Skovrandøje/Speckled wood
Pararge aegeria

Skovrandøje flyver først i maj til først i oktober i 2-3 overlappende generationer årligt og overvintrer som puppe eller som halvvoksen larve i græsset.

Den lever i næsten al slags skov samt i haver og parker med mange træer.

Larvens foderplanter: mange forskellige græsarter, f.eks. hundegræs (Dactylus) og flitteraks (Melica).

Begge køn soler sig ofte med udslåede vinger. De søger nu og da til blomster (f.eks brombær) samt til saft fra sårede træer, overmoden frugt og honningdug.

Skovrandøje er først fundet i Danmark på Lolland sidst i det 19. århundrede. Spredte sig langsomt i de sydlige egne frem til 1930, hvorpå den i løbet af blot 10 år bredte sig meget hurtigt til den nuværende udbredelse. Sjælden og ustabil i Midt- og Vestjylland, på Læsø og Bornholm.



Grøn Busksommerfugl/ Green Hairstreak
Callophrys rubi

Grøn busksommerfugl er en tidlig art, der flyver fra sidst i april til midt i juni i én generation og overvintrer som puppe ved jordoverfladen.

Den træffes i mange forskellige landskabstyper fra tørre bakker og overdrev med gyvel til heder og hedemoser eller tørvemoser. På Øerne findes arten hyppigt især i tørvemoser og egentlige højmoser.

Larvens foderplanter: Larven kan leve på et utal af lave buske, men synes især at foretrække bølle ( Vaccinium uliginosum), tranebær (Oxycoccus palustris) tørst (Frangula alnus), gyvel
(Sorothamnus scoparius) og brombær (Rubus fruticosus).

I køligt solskin hviler arten med siden hældende mod solen, så det ser ud, som om sommerfuglen ligger på siden. Ses på pilerakler, forskellige kurvplanter, engelskgræs og andre blomster, men er ikke særlig nektarsøgende.

Den er lokalt talrig på passende lokaliteter i alle dele af Jylland. Betydelig mere lokal på Øerne, hvor den er i nogen tilbagegang. Ikke med sikkerhed kendt fra Ærø, Langeland, Møn og Bornholm. Genfundet på Horreby Lyng efter mange års fravær. I Nordsjællamnd kan den være talrig i små tørvemoser, f.eks. i Vangede Gammelmose (det første stykke natur der blev fredet i Danmark) eller i Bøllemosen.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998.

photo Gammel Ry, 24. maj 2009: grethe bachmann

ved Egtved Å

Aurora/Orange tip
Anthocharis cardamines

Aurora flyver fra sidst i april til sidst i juni og overvintrer som puppe i lav vegetation.

Den lever på blomsterrige og gerne fugtige steder med korsblomster. Forekommer også på mere tørre overdrev, langs skovveje og i villakvarterer.

Larvens foderplanter: skulper af engkarse (Cardamines pratensis), løgkarse (Alliaria petiolata), gåsemad (Arabidopsis thaliana) kalkkarse (Arabis), tårnurt (Turritis glabra) og mange andre korsblomstrede.

Begge køn tiltrækkes især af korsblomster som de senere lægger æg på.

Den er spredt og fåtallig i Vestjylland, men ellers udbredt og almindelig i det meste af landet. Arten har bredt sig og er blevet mere almindelig mange steder gennem de seneste år p.g.a. den nitrat-tolerante løgkarse, der har afløst engkarsen som artens vigtigste værtsplante.

photo Egtved, 9. May 2009: grethe bachmann

Lille Vildmose, Portlandmose

Lille ildfugl/Common copper
Lycaena phlaeas

Lille ildfugl flyver fra først i maj til først i oktober i 2-3 generationer. Arten kan træffes i hele perioden, men der er som regel få individer sidst i juni.

Den findes alle steder på ugødede arealer med mange blomster, men er særlig hyppig på let jord og den overvintrer som halvvoksne eller næsten voksne larver i lav, vissen vegetation.

Larvens foderåplanter: syre (Rumex acetosa) og rødknæ ( (R. acetocella), men også andre arter af skræppeslægten (Rumex).

Den soler sig ogfte i vegetationen eller på den bare jord. Begge køn søger ivrigt men kortvarigt til mange forskellige blomster.

Den er almindelig på passende lokaliteter og udbredt overalt i Danmark.
foto Lille Vildmose, Portlandmose 2. maj 2009: grethe bachmann

Store Økssø, Rold skov

Citronsommerfugl/ Common BrimstoneGonepteryx rhamni

Citronsommerfugl flyver i juli-oktober og igen efter overvintringen i marts-juni. En af årets tidligste sommerfugle, der som regel viser sig på de første solrige dage med temperaturer over 10 grader. Kan leve næsten et år som voksen sommerfugl .

Den lever i skove og krat med tørst eller vrietorn. Strejfer omkring og ses ofte i åbent blomsterrigt terræn., f.eks. på lucernemarker, hvor arten søger nektar inden overvintringen. Den overvintrer som voksen sommerfugl mellem tætte grene og løv.

Larvens foderplanter: tørst (Frangula alnus) eller vrietorn (Rhamnus cathartica).

Citronsommerfuglen er meget blomstersøgende, i sensommer især til kurveplanter som kåltidsel og andre tidsler samt til rødkløver og lucerne eller havernes sommerfuglebuske.

Arten er temmelig almindelig i hele Danmark, især i og omkring noget fugtige kratskove. Ret fåtallig i Vestjylland. Hyppigheden svinger fra år til år og arten kan strejfe vidt omkring og kan nå frem til selv små øer, hvor der ikke er permanente levemuligheder.


Grøn busksommerfugl/ Green Hairstreak
Callophrys rubi

Grøn busksommerfugl er en tidlig art, der flyver fra sidst i april til midt i juni i én generation og overvintrer som puppe ved jordoverfladen.

Den træffes i mange forskellige landskabstyper fra tørre bakker og overdrev med gyvel til heder og hedemoser eller tørvemoser. På Øerne findes arten hyppigt især i tørvemoser og egentlige højmoser.

Larvens foderplanter: Larven kan leve på et utal af lave buske, men synes især at foretrække bølle ( Vaccinium uliginosum), tranebær (Oxycoccus palustris) tørst (Frangula alnus), gyvel
(Sorothamnus scoparius) og brombær (Rubus fruticosus).

I køligt solskin hviler arten med siden hældende mod solen, så det ser ud, som om sommerfuglen ligger på siden. Ses på pilerakler, forskellige kurvplanter, engelskgræs og andre blomster, men er ikke særlig nektarsøgende.

Den er lokalt talrig på passende lokaliteter i alle dele af Jylland. Betydelig mere lokal på Øerne, hvor den er i nogen tilbagegang. Ikke med sikkerhed kendt fra Ærø, Langeland, Møn og Bornholm. Genfundet på Horreby Lyng efter mange års fravær. I Nordsjællamnd kan den være talrig i små tørvemoser, f.eks. i Vangede Gammelmose (det første stykke natur der blev fredet i Danmark) eller i Bøllemosen.



Nældesommerfugl, Map Butterfly
Araschnia levana
1. generation
Den orange forårsform (levana) flyver fra først i maj til midt i juni og den mørke sommerform (prorsa) fra midt i juli til sidst i august. Efter varme somre kan arten flyve en 3. generation i september.
Nældesommerfugl lever i skovbryn, lysninger, moser og frodige enge med nælder og overvintrer som puppe i lav vegetation.

Larvens foderplanter: stor nælde (Urtica dioica).

Flugten er livlig og urolig og sommerfuglen sætter sig ofte. Om foråret søger arten bl.a. til mælkebøtte og om sommeren især til tidselblomster og hjortetrøst.

Arten blev først opdaget i Danmark i 1881 på Lolland. Bredte sig siden til Sydsjælland og Fyn og fra midt i 1970´erne til hele Sjælland, hvor den nu er temmelig almindelig. Tidligere kun få fund i Jylland, men i de seneste år fundet på Samsø og flere nye steder i Øst- og Sønderjylland. Set på Bornholm i 1992.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998.

Alle tre sommerfugle fotograferet ved ny rydning ved Store Økssø, Nordjylland.
2. maj 2009: grethe bachmann

Citronsommerfugl

Rørbæk Sø, to citronsommerfugle flyver højt

foto 180409: gb

Gammel Ry

Dukatsommerfugl/Scarce Copper
Lycaena virgaureae


Dukatsommerfugl flyver i en langtrukken generation fra sidst i juni til først i september.

Den lever i blomsterrige skovlysninger og skovbryn, bakkede lyngområder, kystskrænter og lignende kuperet terræn med krat og mange blomster. Den overvintrer som æg på værtsplanten eller vissent plantemateriale i nærheden. Den spæde larve udvikles inde i ægget inden overvintringen.

Larvens foderplanter: almindelig syre (Rumex acetosa), rødknæ ( R. acetocella) og måske også andre arter af syre og skræppe (Rumex).

Arten søger især til blomster, især til blåhat eller kurvplanter som agertidsel, gyldenris, brandbæger, hvid okseøje og røllike.

Den optræder tit i små men talstærke kolonier på egnede lokaliteter. Der er kun et sikkert fund fra Fyn, og arten synes at være forsvundet fra Lolland-Falster i løbet af 1970´erne og 1980´erne. Derimod har den bredt sig betydeligt i Jylland i de seneste år.

foto Gammel Ry Juni 2007: grethe bachmann

Skyum Bjerge, Thy

Nældens takvinge/ Small Tortoiseshell
Aglais urticae

Nældens takvinge flyver sidst i juni til hen i oktober i én eller to generationer og igen i marts-juni efter overvintring.

Den lever overalt, hvor der er nælder, især ved bebyggelse. Strejfer omkring og kan træffes alle steder. Den overvintrer som voksen sommerfugl i hule træer, huler, kældre og ikke mindst uopvarmede rum i huse.

Larvens foderplanter: nælde (Urtica)

Begge køn søger til mange forskellige blomster, ikke mindst til hjortetrøst, tidsler og blåhat eller til asters, sommerfuglebuske og blomstrende krydderplanter i haven. Tiltrækkes desuden af gærende nedfaldsfrugt.

Danmarks nationalsommerfugl er velkendt og almindelig i alle dele af landet. Hyppigheden veksler noget fra år til år, bl.a. som følge af trækbevægelser.


Dagpåfugleøje/Peacock
Inachis io

Dagpåfugleøje flyver sidst i juli til sidst i oktober og igen i marts-juni efter overvintring.

Den ses overalt, men findes især på frodige steder med mange nælder omkring huse og i det åbne land. Den overvintrer som voksen sommerfugl i hule træer eller i uopvarmede rum i huse.

Larvens foderplanter: nælde (Urtica).

Søger ivrigt til blomster som hjortetrøst, tidsler eller sommerfuglebusk og tiltrækkes desuden af overmoden nedfaldsfrugt og gærende saft fra sårede og syge træer. Overvintrende individer er i stand til at frembringe en højlydt hvislen ved at gnubbe de stivhårede bagvinger mod basis af forvingernes underside. Lyden kan skræmme mus og flagermus væk.

Dagpåfugleøje er vidt udbredt og almindelig de fleste steder, men hyppigheden veksler. Som regel fåtallig på Bornholm og i Vestjylland, men foretager træk og kan derfor dukke op i store mængder hvor som helst i Danmark.


Almindelig blåfugl/ Common Blue
Polyommatus icharus

Almindelig blåfugl flyver fra midt i maj til midt i september i 2 eller 3 generationer. Den lever på alle typer af ugødede åbne og blomsterrige områder. Ses tit i stort tal på større vejskråninger, ubenyttede byggegrunde o.lign. steder og overvintrer som lille larve på foderplanten nær jorden.

Foderplanter: humlesneglebælg (Medicago lupulina), lucerne (M. sativa), rødkløver (Trifolium pratense), harekløver (T. arvense), almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) og andre ærteblomstrede

Almindelig blåfugl er vidt udbredt og almindelig overalt på passende lokaliteter. Den eneste blåfugleart, som er virkelig almindelig i hele Danmark.


Admiral/Red Admiral
Vanessa atalanta

Tilflyvere fra Sydeuropa ankommer i maj og juni, og danske efterkommere flyver fra sidst i juli til først i oktober.

Admiral kan som træksdommerfugl træffes overalt, men findes især på frodige steder i skovbryn og -lysninger samt alle steder med mange nælder i det åbne land. Den overvintrer som voksen sommerfugl. Mange individer trækker sydpå om efteråret, mens andre sætter sig til overvintring mellem tætte grene og tæt løv, f.eks. i vedbend. Normalt overlever admiralerne ikke den danske vinter, men enkelte klarer sig nu og da i de mildeste år.

Larvens foderplanter: nælde (Urtica).

Admiral søger til mange forskellige blomster og ikke mindst til overmoden nedfaldsfrugt og gærende saft fra sårede træer.

Hyppigheden veksler, men arten er den mest trofaste af Danmarks trækkende dagsommerfugle. Indflyvningen fra Sydeuropa i maj og juni er som regel ikke særlig bemærkelsesværdig, men efterkommerne i sensommeren kan optræde i store mængder visse år. Den er fundet i alle dele af Danmark.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998

foto Skyum Bjerge, Thy, 2008: grethe bachmann

Gl. Ry, en mark i juni, sommerfugle og en libel

spidsplettet libel

Okkergul pletvinge

flyvende pletvinger

Blåfugl

Okkergul pletvinge

Blåfugl

photo Juni 2007: grethe bachmann