Dagpåfugleøje/Peacock/Inachis io
Dagpåfugleøje er vidt udbredt og almindelig de fleste steder. Den er som regel fåtallig på Bornholm og i Vestjylland, men foretager træk og kan forekomme i store mængder hvor som helst i Danmark.
Dens levested er overalt, men især på frodige steder med mange nælder omkring huse og i det åbne land. Flyvetid er sidst i juli til sidst i oktober og igen i marts-juni efter overvintring. Larvens foderplanter er nælde (Urtica).
Citronsommerfugl/Common Brimstone/
Gonepteryx rhamni
Citronsommerfugl er temmelig almindelig i hele Danmark, især i og omkring fugtige kratskove. Den er ret fåtallig i Vestjylland. Hyppighed svinger fra år tiol år. Arten kan strejfe vidt omkring og kan nå frem til selv små øer, hvor der ikke er permanente levemuligheder.
Dens levested er skov og krat med tørst eller vrietorn. Strejfer omkring og ses ofte i åbent blomsterrigt terræn, f.eks. på lucernemarker, hvor den søger nektar inden overvintring. Larvens foderplanter er tørst (Frangula almus) eller vrietorn (Rhamnus cathartica).
Tidselsommerfugl/Painted Lady/Cynthia cardui
Hyppigheden af tidselsommerfugl er meget svingende alt efter tilflyvning fra syd. I visse år udebliver den, og den er fåtallig i de fleste år, men i gennemsnit optræder den i store mængder i Danmark ca. hvert 10. år. Den var uhyre talrig i 1988 og 1996. Fundert overalt i landet.
Den kan som træksommerfugl træffes overalt og yngler i alle slags åbne områder. I perioder med træk ses den især i stort tal på blomsterrige steder langs kysten. Tilflyvere fra Nordafrika ankommer i maj og juni eller (sjældent) i april. Danske efterkommere flyver fra sidst i juli til først i oktober. Larvens foderplanter er tidsler (Carduus og Cirsium) og mange andre kurvplanter samt nælde (Urtica) og flere andre lave planter.
Tidselsommerfugl og Nældens takvinge på purpursolhat
Ved Sankt Sørens Kirke på toppen af bakken i Gammel Ry er der mange sommerfuglevenlige planter i bede rundt omkring imellem gravstederne, og der er altid mange sommerfugle i sommerperioden på den kirkegård. Jeg har en fornemmelse af at dem der sørger for pasningen af stedet planter purpursolhat, salvie og lavende med mere, så der er nektar til både sommer-fugle, bier, humlebier og andre nektarsøgende insekter. Det ville være skønt hvis den gode idé bredte sig samtidig med at der eventuelt blev passet godt på de gamle kirkediger, der endu eksisterer.
foto august 2007 og 2008: grethe bachmann
No comments:
Post a Comment