i Lille Vildmose
Argusblåfuglens vingefang er 20-31 mm. Den kendes fra andre blåfugle på det kraftige sorte pletmønster på undersiden af bagvingen med tydelige orange sømbånd og 4-5 øjepletter med metalskinnende kerner. Men indbyrdes ligner de hinanden. Hannen har en ret bred sort søm, der er uskarpt afgrænset mod det blå, mens sømmen hos hannen af foranderlig blåfugl er smal og skarpt afgrænset. Hunnerne er nemmere at kende, de er normalt brune med gyldent skær, mens hunner af foranderlig blåfugl normalt er mere eller mindre blå. Andre steder i Europa har hunner af argusblåfuglen dog tit blå rodfelter. Ved brug af en lup (mindst 10 x) kan indsamlede eksemplarer af arten kendes på, at de har en lille ravfarvet pig ved spidsen af forskinnebenet.
Hunnens orange sømpletter kan være svage eller mangle. Enkelte hunner har svagt blå bestøvning i rodfeltet eller nær sømmen.
Argusblåfugl flyver midt i juni til sidst i august. Den lever på heder og klitheder med nedslidt vegetation og nyspiret lyng. Den overvintrer som æg, der lægges enkeltvis på lave planter. Larvens foderplante er lav eller nyspiret hedelyng (Calluna vulgaris) og klokkelyng (Erica tetralix), men sikkert også flere andre lave planter.
Dens adfærd er som foranderlig blåfugl (Plebejus idas): Begge Plebejus-arter optræder i kolonier, hvor de flyver roligt omkring og ofte hviler dekorativt i vegetationen. Mod aften sætter de sig til ro i små selskaber i lyngplanter eller lign. Både æg, larver, pupper og de voksne sommerfugle kan tiltrække myrer. Larven er tit omgivet af myrer, som æder sekreter fra dens honningkirtler, og pupperne kan findes i myrereder.
En meget stærk vind den dag drillede både blåfuglen og mig!
Hyppighed og udbredelse:
Argusblåfugl findes i spredte bestande over det meste af Danmark, men er i tilbagegang overalt, især på Øerne. Uddød på Fyn i 1989, men stadig i isolerede bestande ved f.eks Trylleskoven, Ulvshale og Bøtø.
Årsagerne til dens tilbagegang er bl.a. tilgroning og ændring fra lynghede til græshede sandsynligvis på grund af kvælstofnedfald. Da dette problem ikke er løst eller har udsigt til at blive løst i nær fremtid, må arten forventes at gå yderligere tilbage de næste 10 år.
Kilde: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark, 1998. DMU Rødlistedata.
foto Portland Mose, Lille Vildmose Juni 2010: grethe bachmann
