Kejserkåbe, Silver-washed Fritillary
Argynnis paphia
Denne smukke sommerfugl er aktiv i juli indtil sidst i august - og hvert år ta'r jeg til Bjerre Skov ved Vejle Fjord for at finde den. Den flyver i lysninger og i solfyldte pletter i skoven og elsker brombærblomster. Navnet Kejserkåbe passer fint til den, de smukke farver og det fine mønster ville passe perfekt til en kejser. Argynnis paphia lever i Europa undtagen i den sydlige del af Spanien, i Skotland og den nordlige del af Skandinavien.
Kejserkåben er dyb orange med sorte pletter på oversiden af vingerne og med et vingefang på 54-70 mm; hannen er mindre og blegere end hunnen. Den er vores største perlemorsommerfugl. Den er kendelig på størrelsen og den marmorede bagvingeunderside, der mangler egentlige perlemorpletter. Sjældent, men stedvis og årvis forekommer den særprægede hun-form valesina, der er grønsort med strågul bundfarve.
Dens levested er skovbryn og skovlysninger, ofte i ganske små lysninger eller åben skov. Den overvintrer som æg, der anbringes i barkrevner på træer. Larvens foderplanter er forskellige violarter (Viola). Flugten er sikker, hurtig og sejlende. Den søger især til blomstrende brombær samt til tidsler. Parringsflugten, der kan iagttages på gode lokaliteter om formiddagen, er meget særpræget og smuk. Den består i, at hannen bagfra flyver nedenunder og derpå stejlt op foran hunnen, der fortsætter ligeud, mens hannen taber fart og atter gang på gang dykker ned under og stejlt op foran hunnen.
Skov og Naturstyrelsen: I gamle dage var Kejserkåben især knyttet til stævningsskovene. Den er i alvorlig nedgang i Danmark, muligvis på grund af manglen på lysåbne skove. Indtil omkring 1990 var den talrig i Nordjylland i Rold Skov og i Lille Vildmose, men efter 1990 er den kun kendt i få eksemplarer, f.eks. i Rebild - og uden for Nordjylland i skovene ved Vejle Fjord, i Guldbjerg Skov på Fyn og i Gribskov i Nordsjælland. Der er stadig talrige bestande på resten af Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm.
Beskyttelse af arten: Arten kræver mange små og ugødskede lysninger. Den trives godt i skove med ekstensiv udnyttelse, f.eks. i stævningsskove, hvor der er mange lysninger i forskellige tilvoksningsstadier. Argynnis paphia er på den danske Rødliste som moderat truet.
Kilde: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark,1997; Skov og Naturstyrelsen 2009.
foto Bjerre Skov 17. Juli 2010: grethe bachmann
