Wednesday, October 29, 2008

Omme Å, Sydjylland


Almindelig Blåfugl (han)/Common Blue
Polyommatus icarus


Almindelig blåfugl, han

Almindelig blåfugl er kendelig på kombinationen af den hvide kileplet på bagvingens underside og den blå farve på oversiden af vingerne. Fra oversiden kan den forveksles med flere andre blåfugle. Brune hunner ligner Aricia-arterne (rødbrun og sortbrun blåfugl), men kan næsten altid kendes på, at de har pletter inden for midtpletten på forvingens underside.
Hunnens overside er ekstremt variabel. Den kan være næsten lige så blå som hannens eller helt brun. De orange sømmåner varierer i antal og størrelse helt uafhængigt af den blå farve.

Almindelig blåfugl flyver fra midt i maj til midt i september i 2 eller 3 generationer. Den lever på alle typer af ugødede, åbne og blomsterrige områder. Ofte i stort antal på vejskråninger o.lign. steder. Larvens foderplanter er humle-sneglebælg, lucerne, rødkløver, harekløver, almindelig kællingetand og andre ærteblomstrede. Den flyver sikkert og hurtigt og søger mange forskellige blomster. Sent på dagen er den ofte i ro på vegetationen. Den er den eneste blåfugleart som er virkelig almindelig i hele Danmark.

photo Omme Å maj 2007: grethe bachmann