Friday, October 19, 2012

Sandrandøje / Grayling



Hipparchia semele





































Sandrandøje har et vingefang på 44-55 mm. Den er let at kende på sin flugtadfærd og på den gråmelerede underside af bagvingen. Arten hviler altid med sammenklappede vinger. Oversiden ses normalt ikke i naturen.

Udbredelse af de lyse partier omkring øjepletterne på hunnens overside varierer. Undertiden træffes amå eksemplarer med et vingefang ned til 37-38 mm.

Sandrandøje flyver fra omkring 1. juli til ca. 1. september i én generation. Den er knyttet til åbne, sandede, stenede eller klippefyldte områder som fx klitter, tørre heder, sandede strandoverdrev, strandvolde eller klippeheder på Bornholm, især ved kysten,

Den overvintrer som halvvoksen larve i græsset, og larvens foderplanter er forskellige tørke-tolerante græsarter.

Flugten er hurtig og urolig. Den tilbringer en stor del af tiden med at sole sig på jordoverfladen eller i lav vegetation. Den søger dog også til blomster, fx til timian, tidsler, hedelyng, klokkelyng eller blåmunke. På gode lokaliteter skræmmer man ofte sommerfuglen op, hvorpå den flyver kort og sætter sig lige så pludselig med sammenklappede vinger, så den er godt kamufleret.


















Hyppighed og udbredelse
Sandrandøje er talrig mange steder ved kysterne, men er forsvundet fra mange indlandslokaliteter. Den findes i spredte kolonier i landets sydlige dele.

  
Kilde: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark, Felthåndbog 1997
 foto Glatved strand 6. august 2011: grethe bachmann 



In Britain: (kilde wikipedia)
The Grayling (Hipparchia semele) is a species in the brush-footed butterfly family Nymphalidae. It sometimes occurs in coastal areas of northeast Scotland such as the Fowlsheugh Nature Reserve. It can also be found near the coast around England, such as Fire Beacon Hill. This species is often associated with bare ground and rocky hills.

They rest with closed wings, forewings lowered between the hindwings as do many Satyrinae. When disturbed, they raise the forewing so that the large eyespots near its apex become visible. A predator attacking the butterfly could either be startled by the sudden appearance of the pattern, or be enticed into attacking the conspicuous spot rather than the butterfly's body (Stevens, 2005). A very similar species has recently been discovered at Faraluep, Stripe-backed Grayling.

Habitat: coast, dunes, salt marsh, undercliffs, clifftops, dry heathland, calcareous grassland, old quarries, earthworks, derelict old spoil heaps, open woodland on stony ground, dry and well-drained soil with sparse vegetation  and plenty of bare ground in open sunny positions.

Life cycle: Egg 15 July to 21 September. Larva 1 August to 21 June.  Pupa 7 June to 7 August. Adult 1 to 14 June and 7 to 21 July.

Host plants: Sheep's fescue - Festuca ovina; Red fescue - Festuca rubra; Bristle Bent - Agrostis curtisii; Early Hair-grass - Aira praecox; Tufted Hair-grass - Deschampsia cespitosa; Marram - Ammophila arenaria. 









Friday, March 2, 2012

Nældens Takvinge 2 marts 2012


















Nældens Takvinge, den første sommerfugl jeg har set i år, fredag 2 marts ved Forsthaven i Århus.





foto 2/3-2012: grethe bachmann.

Monday, January 9, 2012

Dværgblåfugl, ved mose i Rold skov

 Cupido minimus


Dværgblåfuglen har et vingefang på 18-24 mm. Den er let kendelig på sin ringe størrelse og den blygrå underside med de fine prikker. Store hunner kan minde om små hunner af engblåfugl, der kun adskiller sig fra dværgblåfuglen ved en mere brun grundfarve på undersiden.

Hannens underside varierer fra blygrå til lysegrå i grundfarven, og de sorte pletter kan være reducerede eller i sjældne tilfælde mangle helt.

Dværgblåfuglen flyver overvejende fra midt i maj indtil først i juli, men friske individer kan træffes gennem resten af sommeren frem til midt i september. Arten er talrigst i maj og juni, og de sene fund er tilsyneladende en blanding af sent klækkede individer af 1. generation og en partiel 2. generation.

Den lever overalt på steder med rundbælg, d.v.s grusgrave, vejskråninger, kystskrænter med skred, klitområder og andre forstyrrede arealer.Den overvintrer som fuldvoksen larve mellem plantedele og mos tæt ved jordoverfladen. Larvens foderplanter er rundbælg (Anthyllis vulneraria).

Flugten er langsom og svirrende i lav højde, ofte hele nede mellem vegetationen. Hannerne er territoriale og sætter sig på lave planter med de udslåede vinger vendt mod solen, så det sølvblå skær er tydeligt. Fra sin udkikspost flyver hannen op mod forbipasserende insekter, og hvis det er en uparret hun indledes parringen, der varer længe. Begge køn søger til blomster og tiltrækkes af fugtig jord eller ekskrementer.

Dværgblåfugl er udbredt og ofte talrig på passende lokaliteter i det meste af landet, men mangler på Lolland-Falster og er i nogen tilbagegang på Øerne. Ingen nyere fund på Bornholm.


 Kilde: 
Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark, 1998

photo Rold skov juli 2011: grethe bachmann.