Tuesday, May 26, 2009

Mark ved Gammel Ry



Okkergul pletvinge/Glanville Fritillary
Melitaea cinxia

En okkergul pletvinge gider ikke komme ud i dag. Den gemmer sig i græsset. Det er vist for blæsende og koldt. Den reagerer ikke på berøring og bliver sat forsigtigt tilbage på sit gemmested.

Okkergul pletvinge lever på overdrev, strandvolde, klinter, heder, overbevoksede klitter og lignende tørre blomsterrige arealer og overvintrer i fællesskab som halvvoksne larver i et tæt spind nær jordoverfladen.

Foderplanter: især lancetbladet vejbred (Plantago lanceolata), men også andre arter af vejbred, ærenpris (Veronica) og håret høgeurt (Hieracium pilocella).

Okkergul pletvinge er stærkt blomstersøgende, og i overskyet vejr eller sent på dagen sætter den sig ofte til hvile på farverige blomsterhoveder.

Okkergul pletvinge er lokalt talrig langs Sjællands nord- og nordvestkyst og størstedelen af Øst- og Nordjylland, men betydeligt sjældnere på Fyn og i Vestjylland. Hyppigheden svinger, men arten optræder tit i meget stort tal, både som larver og som voksne sommerfugle på gode lokaliteter. Uddød på Møn omkring 1960 , Bornholm omkring 1970, Lolland-Falster omkring 1980 og Sydsjælland sidst i 1980´erne. I voldsom tilbagegang på Fyn og Sjælland.

Beskyttelse af arten: Arten tåler ingen former for gødskning af lokaliteterne, der skal holdes åbne ved periodevis græsning eller andere forstyrrelser.

Skovrandøje/Speckled wood
Pararge aegeria


Skovrandøje flyver først i maj til først i oktober i 2-3 overlappende generationer årligt og overvintrer som puppe eller som halvvoksen larve i græsset.

Den lever i næsten al slags skov samt i haver og parker med mange træer.

Larvens foderplanter: mange forskellige græsarter, f.eks. hundegræs (Dactylus) og flitteraks (Melica).

Begge køn soler sig ofte med udslåede vinger. De søger nu og da til blomster (f.eks brombær) samt til saft fra sårede træer, overmoden frugt og honningdug.

Skovrandøje er først fundet i Danmark på Lolland sidst i det 19. århundrede. Spredte sig langsomt i de sydlige egne frem til 1930, hvorpå den i løbet af blot 10 år bredte sig meget hurtigt til den nuværende udbredelse. Sjælden og ustabil i Midt- og Vestjylland, på Læsø og Bornholm.



Grøn Busksommerfugl/ Green Hairstreak
Callophrys rubi

Grøn busksommerfugl er en tidlig art, der flyver fra sidst i april til midt i juni i én generation og overvintrer som puppe ved jordoverfladen.

Den træffes i mange forskellige landskabstyper fra tørre bakker og overdrev med gyvel til heder og hedemoser eller tørvemoser. På Øerne findes arten hyppigt især i tørvemoser og egentlige højmoser.

Larvens foderplanter: Larven kan leve på et utal af lave buske, men synes især at foretrække bølle ( Vaccinium uliginosum), tranebær (Oxycoccus palustris) tørst (Frangula alnus), gyvel
(Sorothamnus scoparius) og brombær (Rubus fruticosus).

I køligt solskin hviler arten med siden hældende mod solen, så det ser ud, som om sommerfuglen ligger på siden. Ses på pilerakler, forskellige kurvplanter, engelskgræs og andre blomster, men er ikke særlig nektarsøgende.

Den er lokalt talrig på passende lokaliteter i alle dele af Jylland. Betydelig mere lokal på Øerne, hvor den er i nogen tilbagegang. Ikke med sikkerhed kendt fra Ærø, Langeland, Møn og Bornholm. Genfundet på Horreby Lyng efter mange års fravær. I Nordsjællamnd kan den være talrig i små tørvemoser, f.eks. i Vangede Gammelmose (det første stykke natur der blev fredet i Danmark) eller i Bøllemosen.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998.

photo Gammel Ry, 24. maj 2009: grethe bachmann

Monday, May 11, 2009

ved Egtved Å


Aurora/Orange tip
Anthocharis cardamines

Aurora flyver fra sidst i april til sidst i juni og overvintrer som puppe i lav vegetation.

Den lever på blomsterrige og gerne fugtige steder med korsblomster. Forekommer også på mere tørre overdrev, langs skovveje og i villakvarterer.

Larvens foderplanter: skulper af engkarse (Cardamines pratensis), løgkarse (Alliaria petiolata), gåsemad (Arabidopsis thaliana) kalkkarse (Arabis), tårnurt (Turritis glabra) og mange andre korsblomstrede.

Begge køn tiltrækkes især af korsblomster som de senere lægger æg på.

Den er spredt og fåtallig i Vestjylland, men ellers udbredt og almindelig i det meste af landet. Arten har bredt sig og er blevet mere almindelig mange steder gennem de seneste år p.g.a. den nitrat-tolerante løgkarse, der har afløst engkarsen som artens vigtigste værtsplante.

photo Egtved, 9. May 2009: grethe bachmann

Tuesday, May 5, 2009

Lille Vildmose, Portlandmose


Lille ildfugl/Common copper
Lycaena phlaeas

Lille ildfugl flyver fra først i maj til først i oktober i 2-3 generationer. Arten kan træffes i hele perioden, men der er som regel få individer sidst i juni.

Den findes alle steder på ugødede arealer med mange blomster, men er særlig hyppig på let jord og den overvintrer som halvvoksne eller næsten voksne larver i lav, vissen vegetation.

Larvens foderåplanter: syre (Rumex acetosa) og rødknæ ( (R. acetocella), men også andre arter af skræppeslægten (Rumex).

Den soler sig ogfte i vegetationen eller på den bare jord. Begge køn søger ivrigt men kortvarigt til mange forskellige blomster.

Den er almindelig på passende lokaliteter og udbredt overalt i Danmark.

foto Lille Vildmose, Portlandmose 2. maj 2009: grethe bachmann

Store Økssø, Rold skov


Citronsommerfugl/ Common BrimstoneGonepteryx rhamni

Citronsommerfugl flyver i juli-oktober og igen efter overvintringen i marts-juni. En af årets tidligste sommerfugle, der som regel viser sig på de første solrige dage med temperaturer over 10 grader. Kan leve næsten et år som voksen sommerfugl .

Den lever i skove og krat med tørst eller vrietorn. Strejfer omkring og ses ofte i åbent blomsterrigt terræn., f.eks. på lucernemarker, hvor arten søger nektar inden overvintringen. Den overvintrer som voksen sommerfugl mellem tætte grene og løv.

Larvens foderplanter: tørst (Frangula alnus) eller vrietorn (Rhamnus cathartica).

Citronsommerfuglen er meget blomstersøgende, i sensommer især til kurveplanter som kåltidsel og andre tidsler samt til rødkløver og lucerne eller havernes sommerfuglebuske.

Arten er temmelig almindelig i hele Danmark, især i og omkring noget fugtige kratskove. Ret fåtallig i Vestjylland. Hyppigheden svinger fra år til år og arten kan strejfe vidt omkring og kan nå frem til selv små øer, hvor der ikke er permanente levemuligheder.


Grøn busksommerfugl/ Green Hairstreak
Callophrys rubi

Grøn busksommerfugl er en tidlig art, der flyver fra sidst i april til midt i juni i én generation og overvintrer som puppe ved jordoverfladen.

Den træffes i mange forskellige landskabstyper fra tørre bakker og overdrev med gyvel til heder og hedemoser eller tørvemoser. På Øerne findes arten hyppigt især i tørvemoser og egentlige højmoser.

Larvens foderplanter: Larven kan leve på et utal af lave buske, men synes især at foretrække bølle ( Vaccinium uliginosum), tranebær (Oxycoccus palustris) tørst (Frangula alnus), gyvel
(Sorothamnus scoparius) og brombær (Rubus fruticosus).

I køligt solskin hviler arten med siden hældende mod solen, så det ser ud, som om sommerfuglen ligger på siden. Ses på pilerakler, forskellige kurvplanter, engelskgræs og andre blomster, men er ikke særlig nektarsøgende.

Den er lokalt talrig på passende lokaliteter i alle dele af Jylland. Betydelig mere lokal på Øerne, hvor den er i nogen tilbagegang. Ikke med sikkerhed kendt fra Ærø, Langeland, Møn og Bornholm. Genfundet på Horreby Lyng efter mange års fravær. I Nordsjællamnd kan den være talrig i små tørvemoser, f.eks. i Vangede Gammelmose (det første stykke natur der blev fredet i Danmark) eller i Bøllemosen.



Nældesommerfugl, Map Butterfly
Araschnia levana

1. generation
Den orange forårsform (levana) flyver fra først i maj til midt i juni og den mørke sommerform (prorsa) fra midt i juli til sidst i august. Efter varme somre kan arten flyve en 3. generation i september.
Nældesommerfugl lever i skovbryn, lysninger, moser og frodige enge med nælder og overvintrer som puppe i lav vegetation.

Larvens foderplanter: stor nælde (Urtica dioica).

Flugten er livlig og urolig og sommerfuglen sætter sig ofte. Om foråret søger arten bl.a. til mælkebøtte og om sommeren især til tidselblomster og hjortetrøst.

Arten blev først opdaget i Danmark i 1881 på Lolland. Bredte sig siden til Sydsjælland og Fyn og fra midt i 1970´erne til hele Sjælland, hvor den nu er temmelig almindelig. Tidligere kun få fund i Jylland, men i de seneste år fundet på Samsø og flere nye steder i Øst- og Sønderjylland. Set på Bornholm i 1992.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998.

Alle tre sommerfugle fotograferet ved ny rydning ved Store Økssø, Nordjylland.
2. maj 2009: grethe bachmann