Tustrupdysserne, Djursland

Lille Ildfugl /Common Copper
Lycaena phlaeas

Kendetegn: vingefang 25-30 mm. Let kendelig på sin ringe størrelse., de klare, rødgyldne forvinger med skarpkantede, sorte pletter og brede sorte sømme samt på de sorte bagvinger med brede, gyldne sømbånd. Små hunner af dukatsommerfugl og violetrandet ildfugl kan ligne arten lidt, men vingeundersiden hos disse arter er helt afvigende.

Variation: Mange individer har små, blå pletter på indersiden af bagvingernes gyldne sømbånd. De kan bestå af ganske få skæl eller være meget tydelige. I højsommeren er den sorte søm tit bredere og den gyldne farve kan være formørket af sort bestøvning. På visse lokaliteter forekommer en sjælden form, alba, hvor den gyldne farve er erstattet af en lys flødefarve.

Flyvetid: først i maj til først i oktober i 2-3 generationer. Arten kan træffes i hele perioden, men der er som regel få individer sidst i juni.

Levested: findes alle steder på ugødede arealer med mange blomster, men er særlig hyppig på let jord.

Overvintring: overvintrer som halvvoksne eller næsten voksne larver i lav, vissen vegetation.

Larvens foderplanter: syre (Rumex acetosa) og rødknæ (R. acetocella), men også andre arter af skræppeslægten (Rumex).

Adfærd: Den flyver hurtigt og uroligt og er svær at følge med øjnene. Den soler sig ofte i vegetationen eller på den bare jord. Begge køn søger ivrigt men kortvarigt til mange forskellige blomster.

Hyppighed og udbredelse: Den er almindelig på passende lokaliteter og udbredt overalt i Danmark.

Kilde: Michael Stoltze: Dagsommerfugle i Danmark, 1997.

foto Tustrup 12. september 2009: grethe bachmann

Sletterhage Syd

Guldhale/Brown Hairstreak
Thecla betulae

Guldhale flyver først i august til midt i september og undertiden endnu senere, flyvetiden begynder senere end hos nogen anden dansk dagsommerfugl.

Levested: overdrev og lysåbne kratskove og skovbryn med store bevoksninger af slåen eller mirabel.
Larvens foderplanter: slåen (Prunus spinosus), mirabel (P. ceracifera), og undertiden blomme (P. domestica), fuglekirsebær (P. avium) eller andre Prunus-arter.

Guldhale søger føde i form af honningdug. Søger dog også til tidsler, røllike, gyldenris, hjortetrøst, hedelyng og andre blomster eller til overmoden frugt (f.eks. gærende brombær, der endnu sidder på rankerne). Hunner, der har brug for megen energi ved æglægningen, ses oftere på blomster end hanner.

Hyppighed og udbredelse: kan stedvist og i visse år optræde i stort tal, men som regel fåtallig og svær at få at se. Temmelig vidt udbredt i Østjylland og på Øerne, hvor den især er hyppig på nordsjællandske kystoverdrev. I tilbagegang i landbrugsområder (måske pga pesticider) og forsvandt tilsyneladende fra Sydsjælland og Lolland-Falster i løbet af 1950´erne.

Kilde: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark, 1998

Hvis Guldhale er i tilbagegang pga pesticider, så er den måske en af vore danske sommerfugle, der er ved at uddø. Hvornår kan visse folk i regeringen og landbruget se længere end til deres egen næsetip? GB.


foto Guldhale: Sletterhage syd, på stien øst for Tyskertårnet,
4. August 2007: grethe bachmann.

Sommerfugle i lavendler

Tidselsommerfugl, Kaalsommerfugl, Nældens Takvinge
og en humlebi på lavendler en varm augustdag............

foto 200809: grethe bachmann

Mose i Rold skov, Nordjylland

Bølleblåfugl/Cranberry Blue
Vacciniina optilete

Bølleblåfugl flyver i én generation fra midt i juni til sidst i juli. Den lever i højmoser, hængesækmoser og fugtige heder med bølle eller tranebær og overvintrer som halvvoksen larve under et tranebærblad eller lignende sted lavt i mosevegetationen.

Larvens Foderplanter: mosebølle (Vaccinium uliginosum), tranebær ( Oxycoccus palustris) og muligvis andre and tørvemosernes dværgbuske.

Arten er ikke meget blomstersøgende, men begge køn ses dog af og til på blomster af tranebær, kragefod, rosmarinlyng eller klokkelyng.

Bølleblåfugl er meget lokal p.g.a. sin stærke tilknytning til næringsfattige moser. Den er i nogen tilbagegang på øerne. I Jylland er arten forsvundet en del steder i nyere tid, men dog også opdaget på adskillige nye lokaliteter.

Udbredelse i 2009 : Spredt i Jylland på passende lokaliteter. Almindeligst i Midt-Jylland omkring Silkeborg og i Vildmoserne. På Sjælland 2 lokaliteter omkring København, en ved Roskilde Fjord og i Holmegårds Mose. Arten findes også stadig et enkelt eller to steder på Fyn. I øjeblikket ikke kendt fra andre steder i Danmark. I tilbagegang.

Beskyttelse af arten: Der skal sikres en naturlig høj vandstand i de tilbageværende højmoser, så de ikke gror til, og højmosefladerne må ikke udsættes for græsning eller gødskning.



Moseperlemorsommerfugl/Cranberry Fritillary,
Boloria aquilonaris

Moseperlemorsommerfugl flyver fra midt i juni til sidst i juli. Den lever i højmoser, hængesækmoser og hedemoser med tranebær og overvintrer som spæd larve i lav mosevegetation, hyppigst på undersiden af et tranebærblad.

Larvens foderplanter: tranebær ( Oxycoccus palustris).

Inde på højmosefladen søger den til klokkelyng, men sommerfuglen strejfer en del omkring for at finde gode nektarplanter og ses tit på kragefod, kærtidsel o.lign. i mosernes randzone (laggen).

Den er forsvundet mange steder i takt med at højmoserne er blevet ødelagt. På Fyn og Sjælland er der nu kun henh. 4 og 3 lokaliteter tilbage. I Jylland er arten forsvundet mange steder mod øst, men trives relativt godt andre steder.

Beskyttelse af arten: Der skal sikres en naturlig høj vandstand i de tilbageværende højmoser, så de ikke gror til, og højmosefladerne må ikke udsættes for græsning eller gødskning. Mange lokaliteter er præget af drængrøfter, der bør kastes til. Ellers springer moserne i skov, fordi der kommer luft til tørven.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998

Seneste 200 observationer af Moseperlemorsommerfugl


foto Lille Vildmose, Portlandmose juni 2009: grethe bachmann

Lille Vildmose, Portlandmose, Nordjylland

Moserandøje /Large Heath
Coenonympha tullia

Moserandøje flyver fra midt i juni til sidst i juli. Den lever i højmoser og næringsfattige enge og hedemoser med kæruld og overvintrer som lille larve dybt nede i en tue.

Larvens foderplanter: tuekæruld (Eriophorum vaginatum) og andre halvgræsser.

Arten søger til kragefod og klokkelyng mv.

Moserandøje var uddød på Fyn ca. 1980 og forsvundet fra alle lokaliteter på Sjælland i løbet af 1960´erne og 1970´erne, bortset fra Holmegårds Mose.I Jylland er den ligeledes i tilbagegang, men forekommer dog endnu på nogle lokaliteter.

Beskyttelse af arten: Der skal sikres en naturlig høj vandstand i de tilbageværende højmoser, så de ikke gror til, og højmosefladerne må ikke udsættes for græsning eller gødskning.



Almindelig blåfugl/ Common Blue
Polyommatus icarus

Almindelig blåfugl flyver fra midt i maj til midt i september i 2 eller 3 generationer. Den lever på alle typer af ugødede åbne og blomsterrige områder. Ses tit i stort tal på større vejskråninger, ubenyttede byggegrunde o.lign. steder og overvintrer som lille larve på foderplanten nær jorden.

Foderplanter: humlesneglebælg (Medicago lupulina), lucerne (M. sativa), rødkløver (Trifolium pratense), harekløver (T. arvense), almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) og andre ærteblomstrede

Almindelig blåfugl er vidt udbredt og almindelig overalt på passende lokaliteter. Den eneste blåfugleart, som er virkelig almindelig i hele Danmark.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998


foto Lille Vildmose, Portlandmose, juni 2009: grethe bachmann

Mark ved Gammel Ry

Okkergul pletvinge/Glanville Fritillary
Melitaea cinxia

En okkergul pletvinge gider ikke komme ud i dag. Den gemmer sig i græsset. Det er vist for blæsende og koldt. Den reagerer ikke på berøring og bliver sat forsigtigt tilbage på sit gemmested.

Okkergul pletvinge lever på overdrev, strandvolde, klinter, heder, overbevoksede klitter og lignende tørre blomsterrige arealer og overvintrer i fællesskab som halvvoksne larver i et tæt spind nær jordoverfladen.

Foderplanter: især lancetbladet vejbred (Plantago lanceolata), men også andre arter af vejbred, ærenpris (Veronica) og håret høgeurt (Hieracium pilocella).

Okkergul pletvinge er stærkt blomstersøgende, og i overskyet vejr eller sent på dagen sætter den sig ofte til hvile på farverige blomsterhoveder.

Okkergul pletvinge er lokalt talrig langs Sjællands nord- og nordvestkyst og størstedelen af Øst- og Nordjylland, men betydeligt sjældnere på Fyn og i Vestjylland. Hyppigheden svinger, men arten optræder tit i meget stort tal, både som larver og som voksne sommerfugle på gode lokaliteter. Uddød på Møn omkring 1960 , Bornholm omkring 1970, Lolland-Falster omkring 1980 og Sydsjælland sidst i 1980´erne. I voldsom tilbagegang på Fyn og Sjælland.

Beskyttelse af arten: Arten tåler ingen former for gødskning af lokaliteterne, der skal holdes åbne ved periodevis græsning eller andere forstyrrelser.

Skovrandøje/Speckled wood
Pararge aegeria

Skovrandøje flyver først i maj til først i oktober i 2-3 overlappende generationer årligt og overvintrer som puppe eller som halvvoksen larve i græsset.

Den lever i næsten al slags skov samt i haver og parker med mange træer.

Larvens foderplanter: mange forskellige græsarter, f.eks. hundegræs (Dactylus) og flitteraks (Melica).

Begge køn soler sig ofte med udslåede vinger. De søger nu og da til blomster (f.eks brombær) samt til saft fra sårede træer, overmoden frugt og honningdug.

Skovrandøje er først fundet i Danmark på Lolland sidst i det 19. århundrede. Spredte sig langsomt i de sydlige egne frem til 1930, hvorpå den i løbet af blot 10 år bredte sig meget hurtigt til den nuværende udbredelse. Sjælden og ustabil i Midt- og Vestjylland, på Læsø og Bornholm.



Grøn Busksommerfugl/ Green Hairstreak
Callophrys rubi

Grøn busksommerfugl er en tidlig art, der flyver fra sidst i april til midt i juni i én generation og overvintrer som puppe ved jordoverfladen.

Den træffes i mange forskellige landskabstyper fra tørre bakker og overdrev med gyvel til heder og hedemoser eller tørvemoser. På Øerne findes arten hyppigt især i tørvemoser og egentlige højmoser.

Larvens foderplanter: Larven kan leve på et utal af lave buske, men synes især at foretrække bølle ( Vaccinium uliginosum), tranebær (Oxycoccus palustris) tørst (Frangula alnus), gyvel
(Sorothamnus scoparius) og brombær (Rubus fruticosus).

I køligt solskin hviler arten med siden hældende mod solen, så det ser ud, som om sommerfuglen ligger på siden. Ses på pilerakler, forskellige kurvplanter, engelskgræs og andre blomster, men er ikke særlig nektarsøgende.

Den er lokalt talrig på passende lokaliteter i alle dele af Jylland. Betydelig mere lokal på Øerne, hvor den er i nogen tilbagegang. Ikke med sikkerhed kendt fra Ærø, Langeland, Møn og Bornholm. Genfundet på Horreby Lyng efter mange års fravær. I Nordsjællamnd kan den være talrig i små tørvemoser, f.eks. i Vangede Gammelmose (det første stykke natur der blev fredet i Danmark) eller i Bøllemosen.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998.

photo Gammel Ry, 24. maj 2009: grethe bachmann

ved Egtved Å

Aurora/Orange tip
Anthocharis cardamines

Aurora flyver fra sidst i april til sidst i juni og overvintrer som puppe i lav vegetation.

Den lever på blomsterrige og gerne fugtige steder med korsblomster. Forekommer også på mere tørre overdrev, langs skovveje og i villakvarterer.

Larvens foderplanter: skulper af engkarse (Cardamines pratensis), løgkarse (Alliaria petiolata), gåsemad (Arabidopsis thaliana) kalkkarse (Arabis), tårnurt (Turritis glabra) og mange andre korsblomstrede.

Begge køn tiltrækkes især af korsblomster som de senere lægger æg på.

Den er spredt og fåtallig i Vestjylland, men ellers udbredt og almindelig i det meste af landet. Arten har bredt sig og er blevet mere almindelig mange steder gennem de seneste år p.g.a. den nitrat-tolerante løgkarse, der har afløst engkarsen som artens vigtigste værtsplante.

photo Egtved, 9. May 2009: grethe bachmann