Det Hvide C/Comma Butterfly

Polygonia C-album



Det hvide C har et vingefang på 44-50 mm. Den er kendelig på de takkede vinger og det hvide C. Eksemplarer, der klækker tidligt i juni er lyse(formen hutchinsoni). Dens flyvetid er fra sidst i juni til sidst i september og efter overvintringen fra marts til juni.

Det hvide C's levesteder er skovlysninger, skovbryn, krat, parker og haver med brændenælder, humle eller elm. Den overvintrer som voksen sommerfugl mellem grene og tæt løv i det fri. Larvens foderplanter er nælde (Urtica), humle (Humulus) og elm (Ulmus). Flugten er lynhurtig. Den søger til mange forskellige blomster og til overmoden nedfaldsfrugt.

Før 1990 var det hvide C som regel sjælden og enkeltvis, men i perioder hyppigere. Den er hyppig mange steder siden først i 1990´erne. Hyppigheden påvirkes formentlig af tilflyvere fra Sverige, hvor arten er almindelig. op (Humulus) and elm (Ulmus).

Source: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark, 1998.

Se Comma Butterfly i England og andre lande.



foto Mindeparken Århus, 25 September 2010: grethe bachmann

Tidselsommerfugl/Painted Lady

Cynthia cardui



Tidselsommerfuglen har et vingefang på 50-60 mm. Den er let kendelig, men slidte eksemplarer kan overfladisk minde om andre takvinger eller perlemorsommerfugle. Variationen er ringe. Den orange farve kan være sløret af mørke skæl. I sjældne tilfælde er bagvingernes runde pletter i sømfeltet forstørrede og blå i midten.

Tilflyvere fra Nordafrika ankommer i maj og juni eller (sjældent) i april. Danske efterkommere flyver fra sidst i juli til først i oktober. Den kan som træksommerfugl træffes overalt og yngler i alle slags åbne områder. I trækperioder ses den især i stort tal på blomsterrige steder langs kysten.



Tidselsommerfuglen kan ikke overvintre i Danmark, hverken som voksen sommerfugl, æg, larve eller puppe. I Nordafrika, hvorfra de danske tilflyvere stammer, flyver arten året rundt og opformerer sig især om vinteren. Larvens foderplanter er tidsler (Carduus og Cirsium) og mange andre kurvplanter samt nælde (Urtica) og flere andre lave planter.

Flugten er hurtig og svirrende, og under træk kan arten undertiden optræde i hundredtusindvis eller millionvis. Den tiltrækkes af mange forskellige blomster, især hjortetrøst, tidsler og sommerfuglebuske i haver.


Hyppigheden er stærkt svingende alt efter tilflyvningen fra syd. Den kan helt udeblive i visse år, og i de fleste år optræder den ret fåtalligt. I gennemsnit optræder den i store mængder i Danmark ca. hvert 10. år. Uhyre talrig i 1988 og 1996. Fundet overalt i landet.

Kilde: Michael Stoltze: Dagsommerfugle i Danmark, 1997.

Tidselsommerfuglen i andre lande: Wikipedia

foto Mindeparken 31. August 2010: grethe bachmann

Rødplettet blåfugl/Brown Argus

Aricia agestis



Rødplettet blåfugl har et vingefang på 24-28 mm. Den kendes på den varmt chokoladebrune overside med de tydelige orange sømpletter, mørk midtplet på forvingen og fremtrædende mørke ribber. Undersiden ligner undersiden hos almindelig blåfugl, men de øverste sorte pletter ved bagvingekanten er placeret over hinanden så de danner et kolon (:). Hos almindelig blåfugl er de forskudt. Den ligner sortbrun blåfugl meget, men er mindre og med tydeligere sømpletter og mere fremtrædende sorte pletter på undersiden. Sortbrun blåfugl har desuden en flyvetid, der normalt falder midt mellem rødplettet blåfugls to generationer.

Variation: antallet og størrelsen af oversidens sømpletter varierer betydeligt.

Rødplettet blåfugl flyver midt i maj til sidst i juli og midt i juli til sidst i august i 2 generationer. Undertiden i en 3. generation i september. Flugten er svirrende og ikke særlig vedholdende. Den søger nektar på mange forskellige blomster. Den lever på ugødede overdrev, havskrænter, brakmarker og andre tørre steder. Den strejfer noget omkring og kan træffes langt fra yngleområderne. Den overvintrer som halvstore larver i vegetationen nær jordoverfladen. Larvens foderplanter er storkenæb (Geranium) og hejrenæb (Erodium cicutarium).

Rødplettet blåfugl er lokalt meget talrig på passende steder, f.eks. på Røsnæs eller på Helgenæs, men hyppigheden svinger en del. Arten synes at være blevet talrigere i de seneste år og havde bl.a. et decideret hyppighedsår i 1995.

Kilde:Michael Stoltze: Dagsommerfugle i Danmark., 1997.

photo Gl. Ry, Midtjylland august 2010: grethe bachmann

Kejserkåbe, Bjerre skov

Kejserkåbe, Silver-washed Fritillary
Argynnis paphia

Denne smukke sommerfugl er aktiv i juli indtil sidst i august - og hvert år ta'r jeg til Bjerre Skov ved Vejle Fjord for at finde den. Den flyver i lysninger og i solfyldte pletter i skoven og elsker brombærblomster. Navnet Kejserkåbe passer fint til den, de smukke farver og det fine mønster ville passe perfekt til en kejser. Argynnis paphia lever i Europa undtagen i den sydlige del af Spanien, i Skotland og den nordlige del af Skandinavien.

Kejserkåben er dyb orange med sorte pletter på oversiden af vingerne og med et vingefang på 54-70 mm; hannen er mindre og blegere end hunnen. Den er vores største perlemorsommerfugl. Den er kendelig på størrelsen og den marmorede bagvingeunderside, der mangler egentlige perlemorpletter. Sjældent, men stedvis og årvis forekommer den særprægede hun-form valesina, der er grønsort med strågul bundfarve.

Dens levested er skovbryn og skovlysninger, ofte i ganske små lysninger eller åben skov. Den overvintrer som æg, der anbringes i barkrevner på træer. Larvens foderplanter er forskellige violarter (Viola). Flugten er sikker, hurtig og sejlende. Den søger især til blomstrende brombær samt til tidsler. Parringsflugten, der kan iagttages på gode lokaliteter om formiddagen, er meget særpræget og smuk. Den består i, at hannen bagfra flyver nedenunder og derpå stejlt op foran hunnen, der fortsætter ligeud, mens hannen taber fart og atter gang på gang dykker ned under og stejlt op foran hunnen.



Skov og Naturstyrelsen: I gamle dage var Kejserkåben især knyttet til stævningsskovene. Den er i alvorlig nedgang i Danmark, muligvis på grund af manglen på lysåbne skove. Indtil omkring 1990 var den talrig i Nordjylland i Rold Skov og i Lille Vildmose, men efter 1990 er den kun kendt i få eksemplarer, f.eks. i Rebild - og uden for Nordjylland i skovene ved Vejle Fjord, i Guldbjerg Skov på Fyn og i Gribskov i Nordsjælland. Der er stadig talrige bestande på resten af Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm.

Beskyttelse af arten: Arten kræver mange små og ugødskede lysninger. Den trives godt i skove med ekstensiv udnyttelse, f.eks. i stævningsskove, hvor der er mange lysninger i forskellige tilvoksningsstadier. Argynnis paphia er på den danske Rødliste som moderat truet.

Kilde: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark,1997; Skov og Naturstyrelsen 2009.

foto Bjerre Skov 17. Juli 2010: grethe bachmann

Hedepletvinge , en sjælden sommerfugl i Danmark

Hedepletvinge/ Marsh Fritillary/Euphydryas aurinia

Kendetegn: vingefang 33-42 mm. I friskklækket tilstand er arten let genkendelig på de ret smalle vinger og de brogede tegninger i sort, gulligt og orangebrunt. Farverne varierer betydeligt, og undertiden er grundfarven ensartet orangebrun. Hannerne kan være meget små, undertiden ned til 30 mm i vingefang.

Adfærd: Flugten er lav og skiftevis svirrende og svævende. Begge køn er stærkt blomstersøgende og ses f.eks. på kærtidsel, engbrandbæger eller guldblomme.

Flyvetid: Flyvetiden er kort og strækker sig sjældent over mere end tre uger i de enkelte år. Det sikreste tidspunkt er 1-2 uger ind i juni, men flyvetiden kan starte sidst i maj i varme år og strække sig lidt ind i juli i kølige år.

Levested: Levestederne er svære at karakterisere. Det er gerne grænseområder mellem fugtige og tørre arealer på næringsfattig bund, f.eks. i kanten af heder og tørvemoser og i lavninger mellem de inderste klitter og de bagvedliggende heder.

Larven: Larven overvintrer i fællesskab som halvvoksne larver i tæt spind på foderplanten djævelsbid (Succisa pratensis).

Hyppighed og udbredelse: tidligere udbredt i lokale bestande over store dele af Danmark, men er gået voldsomt tilbage siden slutningen af det 19. århundrede. Forsvandt fra Sjælland i 1920' erne og fra størstedelen af Jylland i perioden 1950-1990. Siden 1990 kun kendt fra omkring 20 små lokaliteter i Nordjylland.

Beskyttelse af arten: Arten tåler ingen former for gødskning af levestederne. Forstyrrelser i form af let græsning, evt. blot med flere års mellemrum og aldrig på hele lokaliteten samtidig, er nødvendige. Der er behov for undersøgelser over, hvorledes arten reagerer på forskellige indgreb på lokaliteterne, hvis arten skal bevares på de tilbageværende levesteder. Fredet.

Skov- og Naturstyrelsen

Kilde: Michael Stoltze "Dagsommerfugle i Danmark", 1997

foto juni 2010 Nordjylland: stig bachmann nielsen Naturplan Foto

Citronsommerfugl/Common Brimstone

Gonepteryx rhamni



Ved Torup sø, Midtjylland 3. april 2010: grethe bachmann

Lisbjerg skov nord for Århus

Nældens takvinge på den første milde martsdag.

foto: stig bachmann nielsen, Naturplan Foto

Køllesværmere i Gammel Ry

Der findes 8 forskellige arter af køllesværmere i Danmark. Her er et par stykker.

Grøn Køllesværmer, Adscita statices

Hannen hos Grøn Køllesværmer har et vingefang på 25-31 mm, mens hunnen er lidt mindre. Bryst,bagkrop og antenner er grønne, forvingerne er metallisk grønne, hvilket har givet den tilnavnet metalvinge. Forvingerne har undertiden et blåligt skær, mens bagvingerne er mere grå og næsten gennemsigtige. Følehornene er tydeligt takkede, næsten fjerformede hos hannerne, mens hunnernes antenner kun har ubetydelige takker. Grøn Køllesværmer kan ikke forveksles med andre danske arter. Larven er næsten ensfarvet brun og lever på syre.

Seksplettet Køllesværmer, Zygaena filipendulae

Denne art har et vingefang på 28-39 mm. Forvingerne er metallisk blåsorte med seks røde pletter. De to pletter tættest på kroppen sidder ganske nær hinanden og flyder næsten sammen. Kroppen er sort mens bagvingerne er røde med en smal sort kant. Ingen anden dansk køllesværmer har seks pletter, så den kan normalt ikke forveksles med andre køllesværmere. Larven er gul med sorte pletter. Den lever mest på kællingetand, rødkløver og andre planter af ærteblomstfamilien.

Femplettet Køllesværmer, Zygaena lonicerae

Hos Femplettet Køllesværmer er vingefanget 32-40 mm eller større. Forvingen er metallisk blåsort med fem røde pletter. Kroppen er sort, bagvingen er rød med en smal sort kant. Femplettet Køllesværmer ligner den seksplettede i både farve og størrelse, men kan let adskilles fra denne ved den manglende sjette plet. Derimod kan den forvekles med Lille Køllesværmer, Zygaena viciae og Engkøllesværmer, Zygaena trifolii, der begge ligeledes har fem pletter. Femplettet Køllesværmer er dog noget større end Lille Køllesværmer og har kraftigere antenner. Larven af Femplettet Køllesværmer er grøn med sorte og gule pletter. Den lever på planter af ærteblomstfamilien, fx kløver og vikke.

Lille Køllesværmer, Zygaena viciae

Denne art har et vingefang på 22-31 mm. Forvingerne er sorte med et svagt blåt eller grønt metalskær. Den har ligesom Femplettet Køllesværmer og Engkøllesværmer fem røde pletter på forvingerne. Lille Køllesværmer er dog noget mindre. Bagvingen er rød med en relativ bred sort kant. Den midterste røde plet på forvingen er mere aflang end hos Femplettet Køllesværmer. Larven er næsten ensfarvet grøn, men med ubetydelige gule pletter. Den lever på kællingetand, gul fladbælg og vikke.

photo Gammel Ry 2006: grethe bachmann

Høvblege, Møn

Sortplettet Blåfugl/Large Blue
Maculinea arion

Sortplettet blåfugl har et vingefang på 33-41 mm. Den ligner hunnen af ensianblåfugl, men kendes på sin størrelse, den skinnende blå farve, de sorte vingesøm, de dråbeformede pletter og de kraftige tegninger på undersiden. Oversidens pletter varierer meget og kan mangle helt.

Den flyver i juli og lever på varme heder, klitter og overdrev - og overvintrer som halvvoksen larve i reder af stikmyrearten Myrmica sabuleti.

Larvens foderplanter er blomsterhoveder af timian (Thymus) eller merian (Origanum). Som lille falder larven til jorden og bliver fundet af en myre, som bærer den ned i sin underjordiske rede. Larven producerer sødt sekret til myrerne, mens den æder deres yngel. Sommerfuglen klækker i reden og kryber ud ad dens indgangshul uden at myrerne går til angreb.

Sommerfuglens flugt er urolig og lav, men kan være hurtig, høj og målrettet hvis den skræmmes. Soler sig i buske og søger tit nektar på timian, blåmunke mv.

Sortplettet blåfugl er næsten uddød efter 1950. Siden 1990 kun ét sted på Møn og et par steder i Nordjylland. Fredet.

Lokaliteten må ikke gødes, og vegetationen skal holdes lav ved en passende drift. Indgreb for at bevare arten kræver specialisters medvirken.

foto 30. June 2007 Høvblege, Møn: stig bachmann nielsen, Naturplan foto