Friday, November 28, 2008

Dukatsommerfugl/Scarce Copper


Dukatsommerfugl , han/Scarce Copper, male
Lycaena virgaureae

Dukatsommerfuglens han er let at kende på den flotte rødgyldne farve. Dukatsommerfuglen flyver fra sidst i juni til først i september og findes i blomsterrige lysninger i skoven og i skovbryn, i bakkede lyngområder, på skrænter langs kysten og i lignende kuperet terræn med krat og mange blomster. Larvens foderplanter er almindelig syre (Rumex acetosa), rødknæ (R. Acetocella) og måske andre arter af syre og skræppe. Den har en urolig flugt men er egentlig ikke særlig hurtig. Den søger især til blomster som blåhat eller kurveplanter som agertidsel, gyldenris, brandbæger, hvid okseøje og røllike.

Dukatsommerfugle optræder ofte i små talrige kolonier på foretrukne lokaliteter. Der er kun et sikkert fund fra Fyn (1997) og den synes at være forsvundet fra Lolland-Falster. Derimod har den bredt sig betydeligt i Jylland.

kilde: Michael Stoltze: Dagsommerfugle i Danmark.

foto ved Gammel Ry 2007: grethe bachmann

No comments: