Sunday, August 31, 2008

Bjerre Skov ved Horsens



Grønåret kaalsommerfugl/Green-veined White/
Pieris napi

Grønåret kålsommerfugl er meget almindelig overalt i Danmark. Dens levested er både dyrket land og skov. Flyvetid er sidst i april til først i oktober 2-3 (4?) generationer. Larvens foderplanter er mange forskellige vilde korsblomster, f.eks. løgkarse (Alliara petiolata), men sjældent dyrket kål.



Kejserkåbe/Silver-washed Fritillary/Argynnis paphia

Kejserkåbe er ret almindelig på Lolland-Falster, Møns Klint, Sydsjælland og Bornholm, men gik gennem 1970'erne og 1980'erne voldsomt tilbage i Jylland på Fyn, Vest- og Nordsjælland. I
Jylland findes den blandt andet i Bjerre Skov ved Horsens samt i Himmerland.

Dens levested er skovbryn og skovlysninger, ofte i ganske små lysninger eller åben skov. Flyvetiden er først i juli til sidst i august. Larvens foderplanter er forskellige violarter (Viola).


Admiral/Red Admiral/Vanessa atalanta

Hyppigheden af Admiral veksler, men den er den mest trofaste af Danmarks trækkende dagsommerfugle. Indflyvningen fra Sydeuropa i maj og juni er som regel ikke stor, men efterkommerne i sensommeren kan optræde i store mængder i visse år. Den er fundet i alle dele af Danmark.

Som træksommerfugl træffes den overalt, men især på frodige steder i skovbryn og -lysninger samt alle steder med mange nælder i det åbne land. Tilflyvere kommer i maj og juni og danske efterkommere flyver fra sidst i juli til først i oktober. Larvens foderplanter er nælde (Urtica).



Nældesommerfugl/Map Butterfly/Araschnia levana

Den første opdagelse af Nældesommerfugl i Danmark var i 1881 på Lolland. Siden har den bredt sig til Sydsjælland og Fyn og fra midt i 1970'erne til hele Sjælland, hvor den nu er temmelig almindelig: I de seneste år også forskellige steder i Jylland. Set på Bornholm i 1992.

Dens levested er skovbryn, lysninger, moser og frodige enge med nælder. Den orange forårsform (levana) flyver fra først i maj til midt i juni og den mørke sommerform (prorsa) fra midt i juli til sidst i august. Efter varme somre kan arten flyve en 3. generation i september. Larvens foderplanter er stor nælde (Urtica dioica).

Kilde: Michael Stoltze: Sommerfugle i Danmark

photo July 2007: grethe bachmann

No comments: