Lisbjerg skov nord for Århus

Nældens takvinge på den første milde martsdag.

foto: stig bachmann nielsen, Naturplan Foto

Køllesværmere i Gammel Ry

Der findes 8 forskellige arter af køllesværmere i Danmark. Her er et par stykker.

Grøn Køllesværmer, Adscita statices

Hannen hos Grøn Køllesværmer har et vingefang på 25-31 mm, mens hunnen er lidt mindre. Bryst,bagkrop og antenner er grønne, forvingerne er metallisk grønne, hvilket har givet den tilnavnet metalvinge. Forvingerne har undertiden et blåligt skær, mens bagvingerne er mere grå og næsten gennemsigtige. Følehornene er tydeligt takkede, næsten fjerformede hos hannerne, mens hunnernes antenner kun har ubetydelige takker. Grøn Køllesværmer kan ikke forveksles med andre danske arter. Larven er næsten ensfarvet brun og lever på syre.

Seksplettet Køllesværmer, Zygaena filipendulae

Denne art har et vingefang på 28-39 mm. Forvingerne er metallisk blåsorte med seks røde pletter. De to pletter tættest på kroppen sidder ganske nær hinanden og flyder næsten sammen. Kroppen er sort mens bagvingerne er røde med en smal sort kant. Ingen anden dansk køllesværmer har seks pletter, så den kan normalt ikke forveksles med andre køllesværmere. Larven er gul med sorte pletter. Den lever mest på kællingetand, rødkløver og andre planter af ærteblomstfamilien.

Femplettet Køllesværmer, Zygaena lonicerae

Hos Femplettet Køllesværmer er vingefanget 32-40 mm eller større. Forvingen er metallisk blåsort med fem røde pletter. Kroppen er sort, bagvingen er rød med en smal sort kant. Femplettet Køllesværmer ligner den seksplettede i både farve og størrelse, men kan let adskilles fra denne ved den manglende sjette plet. Derimod kan den forvekles med Lille Køllesværmer, Zygaena viciae og Engkøllesværmer, Zygaena trifolii, der begge ligeledes har fem pletter. Femplettet Køllesværmer er dog noget større end Lille Køllesværmer og har kraftigere antenner. Larven af Femplettet Køllesværmer er grøn med sorte og gule pletter. Den lever på planter af ærteblomstfamilien, fx kløver og vikke.

Lille Køllesværmer, Zygaena viciae

Denne art har et vingefang på 22-31 mm. Forvingerne er sorte med et svagt blåt eller grønt metalskær. Den har ligesom Femplettet Køllesværmer og Engkøllesværmer fem røde pletter på forvingerne. Lille Køllesværmer er dog noget mindre. Bagvingen er rød med en relativ bred sort kant. Den midterste røde plet på forvingen er mere aflang end hos Femplettet Køllesværmer. Larven er næsten ensfarvet grøn, men med ubetydelige gule pletter. Den lever på kællingetand, gul fladbælg og vikke.

photo Gammel Ry 2006: grethe bachmann

Høvblege, Møn

Sortplettet Blåfugl/Large Blue
Maculinea arion

Sortplettet blåfugl har et vingefang på 33-41 mm. Den ligner hunnen af ensianblåfugl, men kendes på sin størrelse, den skinnende blå farve, de sorte vingesøm, de dråbeformede pletter og de kraftige tegninger på undersiden. Oversidens pletter varierer meget og kan mangle helt.

Den flyver i juli og lever på varme heder, klitter og overdrev - og overvintrer som halvvoksen larve i reder af stikmyrearten Myrmica sabuleti.

Larvens foderplanter er blomsterhoveder af timian (Thymus) eller merian (Origanum). Som lille falder larven til jorden og bliver fundet af en myre, som bærer den ned i sin underjordiske rede. Larven producerer sødt sekret til myrerne, mens den æder deres yngel. Sommerfuglen klækker i reden og kryber ud ad dens indgangshul uden at myrerne går til angreb.

Sommerfuglens flugt er urolig og lav, men kan være hurtig, høj og målrettet hvis den skræmmes. Soler sig i buske og søger tit nektar på timian, blåmunke mv.

Sortplettet blåfugl er næsten uddød efter 1950. Siden 1990 kun ét sted på Møn og et par steder i Nordjylland. Fredet.

Lokaliteten må ikke gødes, og vegetationen skal holdes lav ved en passende drift. Indgreb for at bevare arten kræver specialisters medvirken.

foto 30. June 2007 Høvblege, Møn: stig bachmann nielsen, Naturplan foto

Gammel Ry Juni 2009

Sortåret Hvidvinge /Black-Veined White
Aporia crataegi

Sortåret hvidvinge har et vingefang på 50-65 mm. På afstand ligner arten en stor kålsommerfugl, men den kendes på sin sejlende flugt og på de afrundede, hvide vinger, der næsten er tegningsløse bortset fra de mørke ribber. Den flyver fra sidst i maj til sidst i juli.
Den lever i alle typer åben skov og krat med bevoksninger af tjørn, røn o.lign. og overvintrer som halvvoksne larver mange sammen på værtsplanten i et solidt spind af silke og blade. Flugten er rolig og sejlende, gerne i et par meters højde. Den søger ivrigt til bl.a. tjærenellike, blåhat og kærtidsel. Hunnerne er ofte ombejlet af mange hanner.

Larvens foderplanter: røn (Sorbus aucuparia), tjørn (Crataegus), slåen (Prunus spinosus) og andre buske og træer.

Hyppighed og udbredelse: forekom mange steder på Øerne indtil c.a 1950, men derefter kun i Jylland, hvor den var sjælden omkring 1965. Siden har den bredt sig og er nu almindelig i store dele af Jylland. Efter 1990 er den atter begyndt at vise sig på Sjælland, og det er sandsynligt, at den igen vil dukke op på Bornholm og måske vise sig på Fyn og Lolland.

Kilde: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark, 1997.

foto juni 2009 Gl. Ry: grethe bachmann

Tustrupdysserne, Djursland

Lille Ildfugl /Common Copper
Lycaena phlaeas

Kendetegn: vingefang 25-30 mm. Let kendelig på sin ringe størrelse., de klare, rødgyldne forvinger med skarpkantede, sorte pletter og brede sorte sømme samt på de sorte bagvinger med brede, gyldne sømbånd. Små hunner af dukatsommerfugl og violetrandet ildfugl kan ligne arten lidt, men vingeundersiden hos disse arter er helt afvigende.

Variation: Mange individer har små, blå pletter på indersiden af bagvingernes gyldne sømbånd. De kan bestå af ganske få skæl eller være meget tydelige. I højsommeren er den sorte søm tit bredere og den gyldne farve kan være formørket af sort bestøvning. På visse lokaliteter forekommer en sjælden form, alba, hvor den gyldne farve er erstattet af en lys flødefarve.

Flyvetid: først i maj til først i oktober i 2-3 generationer. Arten kan træffes i hele perioden, men der er som regel få individer sidst i juni.

Levested: findes alle steder på ugødede arealer med mange blomster, men er særlig hyppig på let jord.

Overvintring: overvintrer som halvvoksne eller næsten voksne larver i lav, vissen vegetation.

Larvens foderplanter: syre (Rumex acetosa) og rødknæ (R. acetocella), men også andre arter af skræppeslægten (Rumex).

Adfærd: Den flyver hurtigt og uroligt og er svær at følge med øjnene. Den soler sig ofte i vegetationen eller på den bare jord. Begge køn søger ivrigt men kortvarigt til mange forskellige blomster.

Hyppighed og udbredelse: Den er almindelig på passende lokaliteter og udbredt overalt i Danmark.

Kilde: Michael Stoltze: Dagsommerfugle i Danmark, 1997.

foto Tustrup 12. september 2009: grethe bachmann

Sletterhage Syd

Guldhale/Brown Hairstreak
Thecla betulae

Guldhale flyver først i august til midt i september og undertiden endnu senere, flyvetiden begynder senere end hos nogen anden dansk dagsommerfugl.

Levested: overdrev og lysåbne kratskove og skovbryn med store bevoksninger af slåen eller mirabel.
Larvens foderplanter: slåen (Prunus spinosus), mirabel (P. ceracifera), og undertiden blomme (P. domestica), fuglekirsebær (P. avium) eller andre Prunus-arter.

Guldhale søger føde i form af honningdug. Søger dog også til tidsler, røllike, gyldenris, hjortetrøst, hedelyng og andre blomster eller til overmoden frugt (f.eks. gærende brombær, der endnu sidder på rankerne). Hunner, der har brug for megen energi ved æglægningen, ses oftere på blomster end hanner.

Hyppighed og udbredelse: kan stedvist og i visse år optræde i stort tal, men som regel fåtallig og svær at få at se. Temmelig vidt udbredt i Østjylland og på Øerne, hvor den især er hyppig på nordsjællandske kystoverdrev. I tilbagegang i landbrugsområder (måske pga pesticider) og forsvandt tilsyneladende fra Sydsjælland og Lolland-Falster i løbet af 1950´erne.

Kilde: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark, 1998

Hvis Guldhale er i tilbagegang pga pesticider, så er den måske en af vore danske sommerfugle, der er ved at uddø. Hvornår kan visse folk i regeringen og landbruget se længere end til deres egen næsetip? GB.


foto Guldhale: Sletterhage syd, på stien øst for Tyskertårnet,
4. August 2007: grethe bachmann.

Sommerfugle i lavendler

Tidselsommerfugl, Kaalsommerfugl, Nældens Takvinge
og en humlebi på lavendler en varm augustdag............

foto 200809: grethe bachmann