Storplettet perlemorsommerfugl/Queen of Spain FritillaryIssoria lathoniaHyppigheden af Storplettet perlemorsommerfugl veksler fra år til år og fra sted til sted. Den har gennem årtier været fåtallig eller manglet i det sydlige Danmark, men har haft en opblomstring i disse områder siden 1990, måske som følge af det
(dengang) stigende antal brakmarker i landbruget
. 2008: Desværre er levebetingelserne for storplettet perlemorsommerfugl blevet forværret på grund af det faldende antal brakmarker i landbruget.Beskyttelse af arten: Som nævnt ovenfor vil levebetingelserne for Storplettet Perlemorsommerfugl forbedres betydeligt ved et stigende antal brakmarker i landbruget.Dens levested er hyppigst i blomsterrige, ugødede områder på let jord, men også på agerland med brakmarker og mere leret jord. Den er omkringstrejfende og træffes tit uden for egentlige yngleområder. Flyvetiden er kontinuerligt fra først i maj til sidst i september i 3 generationer, der ikke er skarpt adskilte fra hinanden. Larvens foderplanter er almindelig stemoderblomst (Viola tricolor), agerstedmoderblomst (Viola arvenses) og undertiden havestedmoderblomst. Andre violarter benyttes sjældent.
Brunlig perlemorsommerfugl/ Small pearl-bordered FritillaryClossiana seleneDen er vidt udbredt og lokalt almindelig over næsten hele landet. Arten synes at være i stærk tilbagegang i de dele af landet, hvor land- og skovbrug er mest intensivt.
Beskyttelse af arten: Den trives godt på enge og fugtige overdrev i skov samt i små lysninger. Indførelse af stævningsdrift, hvor mange små parceller ryddes for træopvækst med 15-30 års mellemrum, vil kunne gavne arten. Desuden bør skovenge og fugtige overdrev i skove bevares.Dens levesteder er enge, overdrev, hængesækmoser og hedemoser samt små lysninger eller brede vejrabatter i skove. Flyvetiden er 2 generationer fra sidst i maj til midt i juli og igen fra sidst i juli til sidst i august. Den er talrigst i 1. generation. Larvens foderplanter er violarter (Viola).
Skovperlemorsommerfugl (?)/High Brown FritillaryFabriciana adippeSkovperlemorsommerfugl er næsten forsvundet fra Østjylland, Fyn og Nordsjælland gennem 1970'erne og 1980'erne. Den er lokalt hyppig i Nordvestjylland, Læsø, Midt- og Sydsjælland og på Bornholm.
Beskyttelse af arten: De tilbageværende gode lokaliteter bør holdes åbne og ugødede. Arten favoriseres af en blandet, ekstensiv skovdrift.Dens levested er åbne, blomsterrige steder i skov og undertiden også på heder og overdrev. Flyvetiden er sidst i juni til sidst i august. Larvens foderplanter er violer (Viola).
Kilde: Michael Stoltze: Sommerfugle i Danmark 1997.
foto i juli 2008 Hammer Bakker, Nordjylland: grethe bachmann og stig bachmann, naturplan.dk
No comments:
Post a Comment