Citronsommerfugl

Rørbæk Sø, to citronsommerfugle flyver højt

foto 180409: gb

Gammel Ry

Dukatsommerfugl/Scarce Copper
Lycaena virgaureae


Dukatsommerfugl flyver i en langtrukken generation fra sidst i juni til først i september.

Den lever i blomsterrige skovlysninger og skovbryn, bakkede lyngområder, kystskrænter og lignende kuperet terræn med krat og mange blomster. Den overvintrer som æg på værtsplanten eller vissent plantemateriale i nærheden. Den spæde larve udvikles inde i ægget inden overvintringen.

Larvens foderplanter: almindelig syre (Rumex acetosa), rødknæ ( R. acetocella) og måske også andre arter af syre og skræppe (Rumex).

Arten søger især til blomster, især til blåhat eller kurvplanter som agertidsel, gyldenris, brandbæger, hvid okseøje og røllike.

Den optræder tit i små men talstærke kolonier på egnede lokaliteter. Der er kun et sikkert fund fra Fyn, og arten synes at være forsvundet fra Lolland-Falster i løbet af 1970´erne og 1980´erne. Derimod har den bredt sig betydeligt i Jylland i de seneste år.

foto Gammel Ry Juni 2007: grethe bachmann

Skyum Bjerge, Thy

Nældens takvinge/ Small Tortoiseshell
Aglais urticae

Nældens takvinge flyver sidst i juni til hen i oktober i én eller to generationer og igen i marts-juni efter overvintring.

Den lever overalt, hvor der er nælder, især ved bebyggelse. Strejfer omkring og kan træffes alle steder. Den overvintrer som voksen sommerfugl i hule træer, huler, kældre og ikke mindst uopvarmede rum i huse.

Larvens foderplanter: nælde (Urtica)

Begge køn søger til mange forskellige blomster, ikke mindst til hjortetrøst, tidsler og blåhat eller til asters, sommerfuglebuske og blomstrende krydderplanter i haven. Tiltrækkes desuden af gærende nedfaldsfrugt.

Danmarks nationalsommerfugl er velkendt og almindelig i alle dele af landet. Hyppigheden veksler noget fra år til år, bl.a. som følge af trækbevægelser.


Dagpåfugleøje/Peacock
Inachis io

Dagpåfugleøje flyver sidst i juli til sidst i oktober og igen i marts-juni efter overvintring.

Den ses overalt, men findes især på frodige steder med mange nælder omkring huse og i det åbne land. Den overvintrer som voksen sommerfugl i hule træer eller i uopvarmede rum i huse.

Larvens foderplanter: nælde (Urtica).

Søger ivrigt til blomster som hjortetrøst, tidsler eller sommerfuglebusk og tiltrækkes desuden af overmoden nedfaldsfrugt og gærende saft fra sårede og syge træer. Overvintrende individer er i stand til at frembringe en højlydt hvislen ved at gnubbe de stivhårede bagvinger mod basis af forvingernes underside. Lyden kan skræmme mus og flagermus væk.

Dagpåfugleøje er vidt udbredt og almindelig de fleste steder, men hyppigheden veksler. Som regel fåtallig på Bornholm og i Vestjylland, men foretager træk og kan derfor dukke op i store mængder hvor som helst i Danmark.


Almindelig blåfugl/ Common Blue
Polyommatus icharus

Almindelig blåfugl flyver fra midt i maj til midt i september i 2 eller 3 generationer. Den lever på alle typer af ugødede åbne og blomsterrige områder. Ses tit i stort tal på større vejskråninger, ubenyttede byggegrunde o.lign. steder og overvintrer som lille larve på foderplanten nær jorden.

Foderplanter: humlesneglebælg (Medicago lupulina), lucerne (M. sativa), rødkløver (Trifolium pratense), harekløver (T. arvense), almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) og andre ærteblomstrede

Almindelig blåfugl er vidt udbredt og almindelig overalt på passende lokaliteter. Den eneste blåfugleart, som er virkelig almindelig i hele Danmark.


Admiral/Red Admiral
Vanessa atalanta

Tilflyvere fra Sydeuropa ankommer i maj og juni, og danske efterkommere flyver fra sidst i juli til først i oktober.

Admiral kan som træksdommerfugl træffes overalt, men findes især på frodige steder i skovbryn og -lysninger samt alle steder med mange nælder i det åbne land. Den overvintrer som voksen sommerfugl. Mange individer trækker sydpå om efteråret, mens andre sætter sig til overvintring mellem tætte grene og tæt løv, f.eks. i vedbend. Normalt overlever admiralerne ikke den danske vinter, men enkelte klarer sig nu og da i de mildeste år.

Larvens foderplanter: nælde (Urtica).

Admiral søger til mange forskellige blomster og ikke mindst til overmoden nedfaldsfrugt og gærende saft fra sårede træer.

Hyppigheden veksler, men arten er den mest trofaste af Danmarks trækkende dagsommerfugle. Indflyvningen fra Sydeuropa i maj og juni er som regel ikke særlig bemærkelsesværdig, men efterkommerne i sensommeren kan optræde i store mængder visse år. Den er fundet i alle dele af Danmark.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998

foto Skyum Bjerge, Thy, 2008: grethe bachmann

Gl. Ry, en mark i juni, sommerfugle og en libel

spidsplettet libel

Okkergul pletvinge

flyvende pletvinger

Blåfugl

Okkergul pletvinge

Blåfugl

photo Juni 2007: grethe bachmann

Dukatsommerfugl/Scarce Copper

Dukatsommerfugl , han/Scarce Copper, male
Lycaena virgaureae

Dukatsommerfuglens han er let at kende på den flotte rødgyldne farve. Dukatsommerfuglen flyver fra sidst i juni til først i september og findes i blomsterrige lysninger i skoven og i skovbryn, i bakkede lyngområder, på skrænter langs kysten og i lignende kuperet terræn med krat og mange blomster. Larvens foderplanter er almindelig syre (Rumex acetosa), rødknæ (R. Acetocella) og måske andre arter af syre og skræppe. Den har en urolig flugt men er egentlig ikke særlig hurtig. Den søger især til blomster som blåhat eller kurveplanter som agertidsel, gyldenris, brandbæger, hvid okseøje og røllike.

Dukatsommerfugle optræder ofte i små talrige kolonier på foretrukne lokaliteter. Der er kun et sikkert fund fra Fyn (1997) og den synes at være forsvundet fra Lolland-Falster. Derimod har den bredt sig betydeligt i Jylland.

kilde: Michael Stoltze: Dagsommerfugle i Danmark.

foto ved Gammel Ry 2007: grethe bachmann

Omme Å, Sydjylland

Almindelig Blåfugl (han)/Common Blue
Polyommatus icarus

Almindelig blåfugl, han

Almindelig blåfugl er kendelig på kombinationen af den hvide kileplet på bagvingens underside og den blå farve på oversiden af vingerne. Fra oversiden kan den forveksles med flere andre blåfugle. Brune hunner ligner Aricia-arterne (rødbrun og sortbrun blåfugl), men kan næsten altid kendes på, at de har pletter inden for midtpletten på forvingens underside.
Hunnens overside er ekstremt variabel. Den kan være næsten lige så blå som hannens eller helt brun. De orange sømmåner varierer i antal og størrelse helt uafhængigt af den blå farve.

Almindelig blåfugl flyver fra midt i maj til midt i september i 2 eller 3 generationer. Den lever på alle typer af ugødede, åbne og blomsterrige områder. Ofte i stort antal på vejskråninger o.lign. steder. Larvens foderplanter er humle-sneglebælg, lucerne, rødkløver, harekløver, almindelig kællingetand og andre ærteblomstrede. Den flyver sikkert og hurtigt og søger mange forskellige blomster. Sent på dagen er den ofte i ro på vegetationen. Den er den eneste blåfugleart som er virkelig almindelig i hele Danmark.

photo Omme Å maj 2007: grethe bachmann

Lille Vildmose og Storbonden

I Lille Vildmose er et fantastisk projekt igang. Når det er færdigt vil man kunne gå en lang tur over højmosen på gangbroer og se området fra udsigtspunkter og tårne.



Det specielle miljø og de få plantearter afgør hvilke dyr, der lever på højmosen. Engpiberen, regnspoven og tranen yngler i Lille Vildmose. Desuden flyver tårnfalken og mosehornuglen omkring på udkig efter føde, og ind imellem kommer krondyr og rådyr frem fra skov og krat for at græsse. Ved små vandhuller myldrer det med guldsmede og andre vandinsekter, og over mosen flakser sommerfuglene – hvoraf moseperlemors-sommerfuglen, moserandøjet og bølleblåfuglen kun findes i større antal på højmoser.


Moseperlemorsommerfugl /Cranberry Fritillary
Boloria aquilonaris

For yderligere informationer se: Lille Vildmose.
Det er Danmarkshistoriens største og dyreste fredning, Lille Vildmose i Østhimmerland - den er til gavn og glæde for os allesammen og for den uvurderlige og sårbare flora og fauna i det store naturområde.

Selv om alt er vedtaget ved lov, kan der opstår besværligheder ved gennemførelsen af naturprojekter. Det måtte Aalborg Kommune sande. Danmarks Naturfredningsforening fortæller i Natur og Miljø nr. 3/september 2008, at en nordjysk industrilandmand fik mere end 2 millioner kroner i erstatning for at lade være med at sprede gødning, bruge sprøjtegifte og så på sine arealer nær udkanten af Tofte Mose. De tidligere tørvemarker, der kaldes Smidie Fenner, skal nemlig genoprettes til våd mosenatur. Alligevel lod landmanden maskiner køre ud i området klos op ad Tofte Mose, der er en af Nordeuropas bedst bevarede højmoser, hvorefter der blev spredt gødning og sået.

Aalborg Kommune har nu meldt landmanden til politiet og påbudt ham at høste de ulovlige afgrøder. Desuden skal han støvsuge de øverste centimeter af arealerne væk for at fjerne de for højmosen yderst skadelige rester af gødning. Men industrilandmanden har nægtet ethvert samarbejde med myndighederne. Derfor vil kommunen selv høste og rydde op hvorpå storbonden vil få tilsendt en regning på godt 150.000 kroner for arbejdet.

Kilde: Natur og Miljø nr. 3, september 2008.

tekst : grethe bachmann
foto juli 2008: grethe bachmann