Høvblege, Møn

Sortplettet Blåfugl/Large Blue
Maculinea arion

Sortplettet blåfugl har et vingefang på 33-41 mm. Den ligner hunnen af ensianblåfugl, men kendes på sin størrelse, den skinnende blå farve, de sorte vingesøm, de dråbeformede pletter og de kraftige tegninger på undersiden. Oversidens pletter varierer meget og kan mangle helt.

Den flyver i juli og lever på varme heder, klitter og overdrev - og overvintrer som halvvoksen larve i reder af stikmyrearten Myrmica sabuleti.

Larvens foderplanter er blomsterhoveder af timian (Thymus) eller merian (Origanum). Som lille falder larven til jorden og bliver fundet af en myre, som bærer den ned i sin underjordiske rede. Larven producerer sødt sekret til myrerne, mens den æder deres yngel. Sommerfuglen klækker i reden og kryber ud ad dens indgangshul uden at myrerne går til angreb.

Sommerfuglens flugt er urolig og lav, men kan være hurtig, høj og målrettet hvis den skræmmes. Soler sig i buske og søger tit nektar på timian, blåmunke mv.

Sortplettet blåfugl er næsten uddød efter 1950. Siden 1990 kun ét sted på Møn og et par steder i Nordjylland. Fredet.

Lokaliteten må ikke gødes, og vegetationen skal holdes lav ved en passende drift. Indgreb for at bevare arten kræver specialisters medvirken.

foto 30. June 2007 Høvblege, Møn: stig bachmann nielsen, Naturplan foto

Gammel Ry Juni 2009

Sortåret Hvidvinge /Black-Veined White
Aporia crataegi

Sortåret hvidvinge har et vingefang på 50-65 mm. På afstand ligner arten en stor kålsommerfugl, men den kendes på sin sejlende flugt og på de afrundede, hvide vinger, der næsten er tegningsløse bortset fra de mørke ribber. Den flyver fra sidst i maj til sidst i juli.
Den lever i alle typer åben skov og krat med bevoksninger af tjørn, røn o.lign. og overvintrer som halvvoksne larver mange sammen på værtsplanten i et solidt spind af silke og blade. Flugten er rolig og sejlende, gerne i et par meters højde. Den søger ivrigt til bl.a. tjærenellike, blåhat og kærtidsel. Hunnerne er ofte ombejlet af mange hanner.

Larvens foderplanter: røn (Sorbus aucuparia), tjørn (Crataegus), slåen (Prunus spinosus) og andre buske og træer.

Hyppighed og udbredelse: forekom mange steder på Øerne indtil c.a 1950, men derefter kun i Jylland, hvor den var sjælden omkring 1965. Siden har den bredt sig og er nu almindelig i store dele af Jylland. Efter 1990 er den atter begyndt at vise sig på Sjælland, og det er sandsynligt, at den igen vil dukke op på Bornholm og måske vise sig på Fyn og Lolland.

Kilde: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark, 1997.

foto juni 2009 Gl. Ry: grethe bachmann

Tustrupdysserne, Djursland

Lille Ildfugl /Common Copper
Lycaena phlaeas

Kendetegn: vingefang 25-30 mm. Let kendelig på sin ringe størrelse., de klare, rødgyldne forvinger med skarpkantede, sorte pletter og brede sorte sømme samt på de sorte bagvinger med brede, gyldne sømbånd. Små hunner af dukatsommerfugl og violetrandet ildfugl kan ligne arten lidt, men vingeundersiden hos disse arter er helt afvigende.

Variation: Mange individer har små, blå pletter på indersiden af bagvingernes gyldne sømbånd. De kan bestå af ganske få skæl eller være meget tydelige. I højsommeren er den sorte søm tit bredere og den gyldne farve kan være formørket af sort bestøvning. På visse lokaliteter forekommer en sjælden form, alba, hvor den gyldne farve er erstattet af en lys flødefarve.

Flyvetid: først i maj til først i oktober i 2-3 generationer. Arten kan træffes i hele perioden, men der er som regel få individer sidst i juni.

Levested: findes alle steder på ugødede arealer med mange blomster, men er særlig hyppig på let jord.

Overvintring: overvintrer som halvvoksne eller næsten voksne larver i lav, vissen vegetation.

Larvens foderplanter: syre (Rumex acetosa) og rødknæ (R. acetocella), men også andre arter af skræppeslægten (Rumex).

Adfærd: Den flyver hurtigt og uroligt og er svær at følge med øjnene. Den soler sig ofte i vegetationen eller på den bare jord. Begge køn søger ivrigt men kortvarigt til mange forskellige blomster.

Hyppighed og udbredelse: Den er almindelig på passende lokaliteter og udbredt overalt i Danmark.

Kilde: Michael Stoltze: Dagsommerfugle i Danmark, 1997.

foto Tustrup 12. september 2009: grethe bachmann

Sletterhage Syd

Guldhale/Brown Hairstreak
Thecla betulae

Guldhale flyver først i august til midt i september og undertiden endnu senere, flyvetiden begynder senere end hos nogen anden dansk dagsommerfugl.

Levested: overdrev og lysåbne kratskove og skovbryn med store bevoksninger af slåen eller mirabel.
Larvens foderplanter: slåen (Prunus spinosus), mirabel (P. ceracifera), og undertiden blomme (P. domestica), fuglekirsebær (P. avium) eller andre Prunus-arter.

Guldhale søger føde i form af honningdug. Søger dog også til tidsler, røllike, gyldenris, hjortetrøst, hedelyng og andre blomster eller til overmoden frugt (f.eks. gærende brombær, der endnu sidder på rankerne). Hunner, der har brug for megen energi ved æglægningen, ses oftere på blomster end hanner.

Hyppighed og udbredelse: kan stedvist og i visse år optræde i stort tal, men som regel fåtallig og svær at få at se. Temmelig vidt udbredt i Østjylland og på Øerne, hvor den især er hyppig på nordsjællandske kystoverdrev. I tilbagegang i landbrugsområder (måske pga pesticider) og forsvandt tilsyneladende fra Sydsjælland og Lolland-Falster i løbet af 1950´erne.

Kilde: Michael Stoltze, Dagsommerfugle i Danmark, 1998

Hvis Guldhale er i tilbagegang pga pesticider, så er den måske en af vore danske sommerfugle, der er ved at uddø. Hvornår kan visse folk i regeringen og landbruget se længere end til deres egen næsetip? GB.


foto Guldhale: Sletterhage syd, på stien øst for Tyskertårnet,
4. August 2007: grethe bachmann.

Sommerfugle i lavendler

Tidselsommerfugl, Kaalsommerfugl, Nældens Takvinge
og en humlebi på lavendler en varm augustdag............

foto 200809: grethe bachmann

Mose i Rold skov, Nordjylland

Bølleblåfugl/Cranberry Blue
Vacciniina optilete

Bølleblåfugl flyver i én generation fra midt i juni til sidst i juli. Den lever i højmoser, hængesækmoser og fugtige heder med bølle eller tranebær og overvintrer som halvvoksen larve under et tranebærblad eller lignende sted lavt i mosevegetationen.

Larvens Foderplanter: mosebølle (Vaccinium uliginosum), tranebær ( Oxycoccus palustris) og muligvis andre and tørvemosernes dværgbuske.

Arten er ikke meget blomstersøgende, men begge køn ses dog af og til på blomster af tranebær, kragefod, rosmarinlyng eller klokkelyng.

Bølleblåfugl er meget lokal p.g.a. sin stærke tilknytning til næringsfattige moser. Den er i nogen tilbagegang på øerne. I Jylland er arten forsvundet en del steder i nyere tid, men dog også opdaget på adskillige nye lokaliteter.

Udbredelse i 2009 : Spredt i Jylland på passende lokaliteter. Almindeligst i Midt-Jylland omkring Silkeborg og i Vildmoserne. På Sjælland 2 lokaliteter omkring København, en ved Roskilde Fjord og i Holmegårds Mose. Arten findes også stadig et enkelt eller to steder på Fyn. I øjeblikket ikke kendt fra andre steder i Danmark. I tilbagegang.

Beskyttelse af arten: Der skal sikres en naturlig høj vandstand i de tilbageværende højmoser, så de ikke gror til, og højmosefladerne må ikke udsættes for græsning eller gødskning.



Moseperlemorsommerfugl/Cranberry Fritillary,
Boloria aquilonaris

Moseperlemorsommerfugl flyver fra midt i juni til sidst i juli. Den lever i højmoser, hængesækmoser og hedemoser med tranebær og overvintrer som spæd larve i lav mosevegetation, hyppigst på undersiden af et tranebærblad.

Larvens foderplanter: tranebær ( Oxycoccus palustris).

Inde på højmosefladen søger den til klokkelyng, men sommerfuglen strejfer en del omkring for at finde gode nektarplanter og ses tit på kragefod, kærtidsel o.lign. i mosernes randzone (laggen).

Den er forsvundet mange steder i takt med at højmoserne er blevet ødelagt. På Fyn og Sjælland er der nu kun henh. 4 og 3 lokaliteter tilbage. I Jylland er arten forsvundet mange steder mod øst, men trives relativt godt andre steder.

Beskyttelse af arten: Der skal sikres en naturlig høj vandstand i de tilbageværende højmoser, så de ikke gror til, og højmosefladerne må ikke udsættes for græsning eller gødskning. Mange lokaliteter er præget af drængrøfter, der bør kastes til. Ellers springer moserne i skov, fordi der kommer luft til tørven.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998

Seneste 200 observationer af Moseperlemorsommerfugl


foto Lille Vildmose, Portlandmose juni 2009: grethe bachmann

Lille Vildmose, Portlandmose, Nordjylland

Moserandøje /Large Heath
Coenonympha tullia

Moserandøje flyver fra midt i juni til sidst i juli. Den lever i højmoser og næringsfattige enge og hedemoser med kæruld og overvintrer som lille larve dybt nede i en tue.

Larvens foderplanter: tuekæruld (Eriophorum vaginatum) og andre halvgræsser.

Arten søger til kragefod og klokkelyng mv.

Moserandøje var uddød på Fyn ca. 1980 og forsvundet fra alle lokaliteter på Sjælland i løbet af 1960´erne og 1970´erne, bortset fra Holmegårds Mose.I Jylland er den ligeledes i tilbagegang, men forekommer dog endnu på nogle lokaliteter.

Beskyttelse af arten: Der skal sikres en naturlig høj vandstand i de tilbageværende højmoser, så de ikke gror til, og højmosefladerne må ikke udsættes for græsning eller gødskning.



Almindelig blåfugl/ Common Blue
Polyommatus icarus

Almindelig blåfugl flyver fra midt i maj til midt i september i 2 eller 3 generationer. Den lever på alle typer af ugødede åbne og blomsterrige områder. Ses tit i stort tal på større vejskråninger, ubenyttede byggegrunde o.lign. steder og overvintrer som lille larve på foderplanten nær jorden.

Foderplanter: humlesneglebælg (Medicago lupulina), lucerne (M. sativa), rødkløver (Trifolium pratense), harekløver (T. arvense), almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) og andre ærteblomstrede

Almindelig blåfugl er vidt udbredt og almindelig overalt på passende lokaliteter. Den eneste blåfugleart, som er virkelig almindelig i hele Danmark.

Kilde: Dagsommerfugle i Danmark, Michael Stoltze, 1998


foto Lille Vildmose, Portlandmose, juni 2009: grethe bachmann